Hedegaard Madsen Lønstrup - Telefon 98 96 01 01

Havkattevej 7, Nørlev 9800 Hjørring

Boligtype: Fritidshus
Kontantpris: 1.895.000
Udbetaling: 95.000
Brutto ekskl. ejerudg.: 8.814
Netto ekskl. ejerudg.: 7.243
Ejerudgift pr. md. 2.330
Beliggenhedsby: Nørlev
Boligareal: 100 m2
Grundareal: 2605 m2
Antal plan: 1
Værelser/stuer: 4 / 1
Byggeår: 1995
Ombygningsår:
Sagsnr. FH4037

Her i Nørlev er der fred og ro. Stranden ligger ca 500 meter fra huset, men man kan godt høre havets brusen, hvis ellers man kan frigøre sig fra headset, smartphone og radio. Prøv det! - det lader batterierne meget hurtigere op. En gåtur til stranden for at få en morgendukkert er en yndet beskæftigelse i dette område. Der er en række halvhøje klitter mellem sommerhusområdet og stranden, og lige øst for huset begynder den gamle stenalderkystskrænt, som hæver sig  næsten 20 meter over sommerhusområdet og byder på en glimrende udsigt.
 Skal der ske lidt mere i ferien, ligger Lønstrup 10 minutters kørsel mod syd og tilbyder shopping og restauranter hele året. Skallerup Seaside Resort tilbyder bowling, vandland, romersk bad, tennis, badminton, besøgslandbrug og en sommeråben købmandsbutik
 
 Grunden:
 En næsten jævn grund med lidt klitbakker langs skellene. Her er også bevoksning af buske og grantræer. Grunden i øvrigt er bevokset med græs, der hvor plæneklipperen kommer forbi og ellers med marehalm og vilde blomster.
 
 Udlejning:
 Huset udlejes meget i sommersæsonen og indbringer gennemsnitligt 35-40.000 om året.
 
 Boligen:
 Vi har her et gulmalet træhus med hvide tagrender og -nedløb, hvidmalede udhæng, døre og vinduesrammer. Taget er et eternittag. Rundt om huset er der lagt granitskærver til at holde græsset i ave med. Der er en indhegnet morgenterrasse mod øst og en indhegnet og delvist overdækket terrasse mod syd/vest. Desuden en garage med redskabsrum og god plads til vinteropbevaring af havemøbler mm.
 Indvendigt er der lyse plankegulve, ludbehandlede trævægge og -lofter til kip. Halvmuren, der adskiller stue og køkken/alrum, er i hvidmalede mursten.
 Husets kerne udgøres af køkken/alrummet, der har god sammenhæng med stuen, hvorfra der er udgang til den store terrasse mod syd/vest - og ikke at forglemme, en stor brændeovn, der nemt kan give nogle ekstra varmegrader, hvis solen skulle svigte. Vinduerne fra gulv til loft - og helt op til spærene i sydgavlen - og de hvide gardiner trækker meget lys ind i stuen og giver en dejlig, lys fornemmelse i hovedet.
 Køkkenet har helt lyse trælåger, en grå laminatbordplade, komfur, emhætte, køleskab, opvaskemaskine og alt nødvendigt udstyr.
 Husets badeværelse har en stor, 2-personers spa, bruseniche, toilet, et flot skabsarrangement omkring håndvasken og adgang til husets sauna.
 Der er 3 soverum i huset, hvoraf de 2 har dobbeltseng.

Kontakt din Ejendomsmægler i lysets land

person

Hedegaard Madsen Lønstrup a/s
Strandvejen 55, Lønstrup
hm@hedegaard-madsen.dk

98 96 01 01

Bestil salgsopstilling

Ja tak! jeg ønsker en salgsopstilling på overstående bolig.