Hedegaard Madsen Lønstrup - Telefon 98 96 01 01

Folstedvej 47, Vester Tversted 9881 Bindslev

Boligtype: Fritidshus
Kontantpris: 3.495.000
Udbetaling: 175.000
Brutto ekskl. ejerudg.: 15.396
Netto ekskl. ejerudg.: 13.059
Ejerudgift pr. md. 3.261
Beliggenhedsby: Vester Tversted
Boligareal: 103 m2
Grundareal: 3303 m2
Antal plan: 1
Værelser/stuer: 6 / 1
Byggeår: 1981
Ombygningsår: 1999
Sagsnr. FHE4177

NYHED

Helt sublimt beliggende fritidshus i den kønneste vilde, ekstensive natur og helt ugenert. Fra huset ses hele bugten/kyststrækningen til Hirtshals.
Tversted kaldes i folkemunde Bette-Skagen. Den har nemlig den samme stemning med afslappede, sænkede skuldre og godt humør. Skinner solen så også, så er der kun en vej - ned til det Blå Ishus efter en kæmpe isvaffel med mange kugler, softice, guf, flødebolle og syltetøj - og spring så lige frokosten over, for der kan ikke være appetit tilbage efter Danmarks største vaffelis. Områderne rundt om Tversted har mange vandre-, ride- og cykelstier og den brede strand tiltrækker rigtig mange badegæster. Der er flere gode restauranter, 2 campingpladser med aktivitetsmuligheder og den ene endda med et fint badeland, hvor alle er velkomne. Sommerhusområdet Vester Tversted, hvor Folstedvej ligger, er det mest eksklusive kvarter. Her er ingen gennemgående trafik, så der kommer kun beboerne til de godt 100 huse, der er i området. Næsten alle vejene har en sti gennem den fredede klithede ned til stranden. Der er ikke langt til Uggerby Å, hvor man kan leje kanoer og fiske - udover at naturen er rigtig køn og kan danne grundlag for mange skønne gåture.
Grunden her er den sidste på vejen, direkte ud til det fredede område og med en del bevoksning for at skabe lidt læ på grunden. Der er slået græs lige rundt om huset og på et område nord for huset, hvor der kan spilles fodbold eller kroket. Derudover er der lavet en smal sti hen til udsigtsbænken og en anden i retning mod stranden. Der er lavet træterrasser på flere sider af huset, så man kan både nyde solen og havudsigten. Disse terrasser udligner de højdeforskelle, der er på den let kuperede grund.
Det hvidmalede træhus med mahognifarvede vinduer og døre er velholdt. Det er bygget i flere tempi, begyndende som et almindeligt sommerhus, tilbygget med en større stue med flot lysindfald og et ekstra soveværelse og senere et ekstra badeværelse tilbygget i en del af carporten. Dette badeværelse er beregnet til at bruge når man kommer fra stranden og lige skal have skyllet saltvandet af. Huset indeholder i alt 4 soverum, hver med 2 sovepladser, Den store opholds- og spisestue har lofter til kip og står i åben forbindelse med det næsten nye køkken, hvilket gør, at man altid kan se hinanden og deltage i samtalen, uanset, hvor i rummet man befinder sig. Den del, der er bygget til, har klinkegulv og er hævet et halvt trin, for at gøre havudsigten lidt bedre. Husets badeværelse har bruseniche, toilet mv. Der er separat vandvarmer til det andet baderum, som har bruser og vaskemaskine.
Huset udlejes gennem Feriepartner i Lønstrup og burde ved fuld dispositionsret for bureauet kunne generere en indtjening på omkring 100-120.000.

Kontakt din Ejendomsmægler i lysets land

person

Hedegaard Madsen Lønstrup a/s
Strandvejen 55, Lønstrup
hm@hedegaard-madsen.dk

98 96 01 01

Bestil salgsopstilling

Ja tak! jeg ønsker en salgsopstilling på overstående bolig.