Hedegaard Madsen Lønstrup - Telefon 98 96 01 01 hm@hedegaard-madsen.dk

Vi står stadig til rådighed for vurdering og fremvisning og benytter naturligvis værnemidler i henhold til gældende regler for håndtering af Corona-virus.
Ring eller skriv, som I plejer.

Skagensvej 79, Tversted 9881 Bindslev

Boligtype: Fritidshus
Kontantpris: 625.000
Udbetaling: 35.000
Brutto ekskl. ejerudg.: 2.634
Netto ekskl. ejerudg.: 2.267
Ejerudgift pr. md. 1.026
Beliggenhedsby: Tversted
Boligareal: 91 m2
Grundareal: 851 m2
Antal plan: 1
Værelser/stuer: 4 / 1
Byggeår: 1946
Ombygningsår: 2010
Sagsnr. FHV4522

NYHED Tæt på by og vand

Denne lille villa i udkanten af Tversted har ikke bopælspligt, så den kan både anvendes som sommerbolig og helårsbolig. Den ligger tilbagetrukket fra landevejen og beskyttet af en kraftig hæk, og der er god læ og plads til aktiviteter i haven. Det hvidmalede hus er grundmuret og har sorte vinduer af nyere dato med alu-bundlister. Taget er et ca. 10 år gammelt tegltag og tagrender og nedløb er i zink. Sælger har gennem de senere år fået hulmursisoleret samt lavet nyt køkken og nyt bad. Opholdsstue og køkken har plankegulve, hvide vægge og trælofter, nogle steder i ludbehandlet fyrrustik. Huset indeholder i grundplan stue, et værelse, der kunne være soveværelse eller spisestue, køkken med en lille spisekrog, garderoberum, bad og entré/bryggers. Ovenpå er der en lille repos og 2 værelser, alle med tæpper på gulvene og lofter i fyrrustik. Det er værd at bemærke, at brændeovnen er så ny, at den ikke skal skiftes i henhold til de nye lovkrav. Huset har i 2017 fået energimærke D.
Tversted er en lille by med mellem 500 og 600 indbyggere. Det er en populær turistby, der også går under navnet "Bette-Skagen", fordi stemningen ligner - men turistpresset er knapt så overvældende som i Skagen. Byen har et par campingpladser, hoteller, dagligvarebutikker, restauranter og specialbutikker - og nede ved stranden ligger 2 ishuse, der har en godmodig kappestrid om Danmarks største isvaffel og Danmarks bedste "guf".
Ejendommen er i øjeblikket udlejet, men lejer kan opsiges med relativt kort varsel.
Opvarmning sker med et naturgasfyr - varmeforbruget ligger i omegnen af 6.000 om året og ejendommen er tilsluttet offentlig kloak.

Kontakt din Ejendomsmægler i lysets land

person

Hedegaard Madsen Lønstrup a/s
Strandvejen 55, Lønstrup
hm@hedegaard-madsen.dk

98 96 01 01

Bestil salgsopstilling

Ja tak! jeg ønsker en salgsopstilling på overstående bolig.