Tyttebærvej 4, Lønstrup 9800 Hjørring
Boligtype: | Fritidshus |
Kontantpris: | 1.785.000 |
Udbetaling: | 90.000 |
Brutto ekskl. ejerudg.: | 7.254 |
Netto ekskl. ejerudg.: | 6.363 |
Ejerudgift pr. md. | 2.304 |
Beliggenhedsby: | Lønstrup |
Boligareal: | 104 m2 |
Grundareal: | 1466 m2 |
Antal plan: | 1 |
Værelser/stuer: | 4 / 1 |
Byggeår: | 1974 |
Ombygningsår: | 2003 |
Sagsnr. FH4407
Tæt på by og vand - nyrenov.
Lønstrup er en lille badeby på Nordjyllands vestkyst. Der har været megen omtale af flytningen af Rubjerg
Knude Fyr, så de fleste ved så nogenlunde, hvor i landet vi er. Men der er nu meget andet at byde på end
fyrtårnet. De smalle, krogede gader og finurlige butikker med kunsthåndværk, smykkekunstnere,
keramikere og modetøj indbyder til spadsereture i et roligt tempo - måske med en isvaffel i hånden på en
solrig sommerdag. Der er mange aktivitetsmuligheder, bl.a. i Skallerup Seaside Resort, der har
badeland, romersk bad, aktivitetshal, badminton, tennis, boldbaner, junglesti, MTB-rute, besøgslandbrug
... og i omegnen finder man Nordsøen Oceanarium, Fårup Sommerland, Ørnereservatet ved Tversted,
shopping i Hirtshals, Skagen... og afstanden i bil til Århus ligger på lige omkring 2 timer, da man kan køre
på motorvej E39 ved Hjørring.
Grunden er plan og græsbevokset med lidt højere buske/træer som randbeplantning. Indkørslen er
flisebelagt helt ind i carporten, og den lukkede terrasse vender væk fra vejen, og er ligeledes flisebelagt
og med et sort stakit, der skærmer for vinden, så man rigtig kan mærke solen. De store flader brydes af
flere store krukker med stauder, der nærmest ingen pasning kræver. Bortset fra græsplænen er grunden
stort set vedligeholdelsesfri.
Det sorte træhus er bygget i kraftigt 1-på-2 træværk, med eternittag, hvide inddækninger og
plasttagrender. Vinduer og døre fremstår i lakeret træ. Et anneks i forbindelse med carporten er
klinkbygget, men ellers samme fremtoning, så bygningssættet er en harmonisk helhed.
Indvendigt er der overalt lyst, med hvidmalede vægge og lofter, i øvrigt med LED-spots i
opholdsrummene. Huset er næsten totalrenoveret i 2014-16. Gulvene er dels klinkegulve med gulvvarme,
dels trægulve. Husets centrale rum er køkken/alrummet med god spiseplads og en halvmur til
adskillelse. Der er frit udsyn fra køkkenet, så der er god oversigt og det er nemt at være en del af
samtalen, selv om man er i gang med et eller andet.
Opholdsstuen, der har en stor brændeovn som samlende element, har klinkegulv og er indrettet i enkle
farver, sort og hvidt - med en fræk gul som kontrast i enkelte møbler, puder og pyntegenstande. Huset har
et stort bryggers med vaskemaskine og tørretumbler, et soverum med dobbeltseng og et med to
enkeltsenge. Desuden badeværelse med bruseniche, spa og sauna.
Annekset ved carporten indeholder en dobbeltseng og en enkeltseng, så der er i alt 7 sovepladser.
Derudover findes der en hems, der kan bruges til hyggerum for børnene eller et par sovepladser.
Annekset er i BBR-registret noteret som et 15 m2 stort udhus, hvilket faktisk er meget normalt.
Huset udlejes via Feriepartner under registreringsnummer LN750, og har i 2019 indbragt 120.000 i
lejeindtægt inkl. betaling for rengøring og elforbrug.
NB:Ting, der ikke medfølger i handlen: keramikhus i vindueskarm, Buddha-maske, der hænger på væggen, køer i glas på
granitfod,gren/skulptur i stor potte,3 figurer i serie, ikke høre ondt, ikke se ondt... Bordtennisbord i skur, Figur i
sortbejdset træ, der står på gulvet, Sort bordlampe (designer). En del haveredskaber vil heller ikke medfølge
Kontakt din Ejendomsmægler i lysets land

Hedegaard Madsen Lønstrup a/s
Strandvejen 55, Lønstrup
hm@hedegaard-madsen.dk
98 96 01 01