Hedegaard Madsen Lønstrup - Telefon 98 96 01 01 hm@hedegaard-madsen.dk

Vi står stadig til rådighed for vurdering og fremvisning og benytter naturligvis værnemidler i henhold til gældende regler for håndtering af Corona-virus.
Ring eller skriv, som I plejer.

Kirkedalsvej 8, Lønstrup 9800 Hjørring

Boligtype: Fritidshus
Kontantpris: 1.795.000
Udbetaling: 90.000
Brutto ekskl. ejerudg.: 7.578
Netto ekskl. ejerudg.: 6.614
Ejerudgift pr. md. 1.983
Beliggenhedsby: Lønstrup
Boligareal: 125 m2
Grundareal: 1050 m2
Antal plan: 1
Værelser/stuer: 4 / 1
Byggeår: 1935
Ombygningsår: 1985
Sagsnr. FH4392

Liebhaverperle med havudsigt

Liebhaverperle med havudsigt i Lønstrup
Drømme, Vesterhavet og frie stunder er som skabt til at følges ad. Og det gør de i allerhøjeste grad i dette indbydende fritidshus. Den gamle ejendom, som oprindelig er fra 1935, er transformeret til et skønt fristed med masser af karakter og personlighed. Her er udsigt til havet, og så er der ikke mindst tale om en oase, som ligger helt afskærmet og ugenert. Grunden støder op til et stort friareal. Når du vil benytte dig af Lønstrups øvrige tilbud, er der heller ikke langt til dem. Indkøbene kan klares i den lokale Spar, og den kombinerede café og biograf er også et besøg værd – sommer såvel som vinter.
Grunden er nogenlunde plan med græsplæne, løv- og nåletræer og stakit omkring noget af haven. Mod vest er der uhindret adgang ud til Lønstrups bekendte kystklint ad små stier gennem friarealet omkring ejendommen. Der er omkring 300 meter ud til den endnu mere imponerende udsigt. Her kan man se til Mårup Kirkegård og Rubjerg Knude Fyr, der i efteråret blev flyttet 70 meter tilbage, og der regner man med at det kan stå i omkring 30 år, inden det (måske)skal flyttes igen. Rundt om huset er der brolagt med herregårdssten i flere niveauer, og blandt andet også inde mellem træerne, hvis det er skønnere at sidde i skyggen en varm sommerdag.
Det skønne sommerhus bar både havudsigt og masser af charme. Huset kan dateres tilbage til 1935, og det er opdateret og holdt flot ved lige uden at miste sin særegne atmosfære, der giver minder om gamle dages landliggerliv. I selve hovedhuset får du i stueplan en rummelig spise- og opholdsstue og et køkken med spisekrog. I dette plan får du også en flot hall med loft til kip samt et badeværelse og et værelse. Førstesalen byder på endnu et værelse og en udsigtsstue, der også kan benyttes som et særdeles privilegeret master bedroom. 
Seneste store opdatering er det tidligere vaskehus, som inden for de sidste fem år er blevet opdateret til et velindrettet gæstehus på 23 m2. Gæstehuset er disponeret med et stort opholds- og soveværelse samt et badeværelse. Det sidste rum er et lille "udekøkken" med adgang fra den overdækkede terrasse, som binder de to huse sammen. Her er der altid læ. Også ved vestgavlen er der etableret en stor, overdækket terrasse med en altan/balkon som overdækning og med udgang fra husets førstesal. Ligesom i stævnen på et skib er du her i bedste position til at følge med i skibstrafikken på Skagerrak og nyde de mange forskellige stemninger, havet og himlen kan byde på.
Andre bygninger: Der er et 14 m2 udhus med redskabsrum og brændeskur.
Udlejning: Huset udlejes ikke men burde ved fuld dispositionsret kunne give 60-70.000 i lejeindtægt brutto.

Kontakt din Ejendomsmægler i lysets land

person

Hedegaard Madsen Lønstrup a/s
Strandvejen 55, Lønstrup
hm@hedegaard-madsen.dk

98 96 01 01

Bestil salgsopstilling

Ja tak! jeg ønsker en salgsopstilling på overstående bolig.