Hedegaard Madsen Lønstrup - Telefon 98 96 01 01 hm@hedegaard-madsen.dk

Vi står stadig til rådighed for vurdering og fremvisning og benytter naturligvis værnemidler i henhold til gældende regler for håndtering af Corona-virus.
Ring eller skriv, som I plejer.

Kragekæret 6, Tornby 9850 Hirtshals

Boligtype: Fritidshus
Kontantpris: 970.000
Udbetaling: 50.000
Brutto ekskl. ejerudg.: 4.082
Netto ekskl. ejerudg.: 3.560
Ejerudgift pr. md. 1.972
Beliggenhedsby: Tornby
Boligareal: 70 m2
Grundareal: 2929 m2
Antal plan: 1
Værelser/stuer: 5 / 1
Byggeår: 1975
Ombygningsår: 2009
Sagsnr. FH4447

NYHED - købsaftale underskrevet

Tornby er et dejligt ferieområde både for familier og for pensionister med børnebørn på besøg. En god beskæftigelse er at gå på besøg i Tornby gamle Købmandsgård, hvor børn eller børnebørn kan se legetøj fra bedstefars tid og se varer fra gamle dage. I entrébilletten er der kaffe og kage med i prisen i den gamle dagligstue. Lige i nærheden ligger Hirtshals med gode shoppingmuligheder og f.eks. Musik under Trappen, Fiskefestival, Bunkermuseet, Hirtshals Fyr, en driftig industrihavn og meget mere. Andre seværdigheder i området kunne være badebyen Lønstrup med smalle gader og gode kunstbutikker, Hjørring med gågade og shoppingcentre, Fårup Sommerland, ørnereservatet i Tuen, Skagen...
Hvis man vil opleve naturen, udover klitterne og den dejlige brede sandstrand, er Tornby Klitplantage et skønt udflugtsmål med shelterplads og mange afmærkede vandreruter, ”Find Vej” orienteringsløb for hele familien og mountainbike-spor. Er der brug for flere af disse udfordringer er der ikke langt til klitplantagen i Kjul og Tversted, hvor de samme muligheder findes.
Grunden er plan og godt vokset til med buske og træer, men der er stadig plads til en god græsplæne med legeredskaber og en hængekøje, hvor far eller bedstefar kan slænge sig, mens ungerne leger. Legepladsen er skærmet lidt med et stakit, der giver endnu mere læ. Børnene vil også nyde at gå på opdagelse på grunden eller hygge sig for enden af den lille sti, hvor græsset er slået. Der er en flisebelagt morgenterrasse mod øst og en delvist overdækket træterrasse mod syd. Legepladsen er vest for huset.
Det gråmalede sommerhus har hvide vinduer og døre. Taget er et eternittag med hvide inddækninger og hvidt underdæk, så der er godt med lys ind på den overdækkede terrasse, og faktisk er det med til at trække lys ind i huset. Huset er enkelt møbleret, og der er alt, hvad man har brug for på ferien, bla. et sortiment af spil og bøger/blade som tidsfordriv. Stuen er i åben forbindelse med køkkenet og via en korridor er der adgang til husets badeværelse, der har brusebad, og de tre soverum. Der er 2 værelser med dobbeltseng og et værelse med 4 indbyggede køjer, så der er i alt 8 sovepladser. Den lille hems bruges til opbevaring af havehynder.
En solfanger på sydgavlen sørger for, at huset altid er godt ventileret, så der ikke lugter hengemt, uanset om man ikke har været i huset i en måned. Udover elvarme har huset også en varmepumpe, der reducerer elforbruget væsentligt.

Kontakt din Ejendomsmægler i lysets land

person

Hedegaard Madsen Lønstrup a/s
Strandvejen 55, Lønstrup
hm@hedegaard-madsen.dk

98 96 01 01

Bestil salgsopstilling

Ja tak! jeg ønsker en salgsopstilling på overstående bolig.