Hedegaard Madsen Lønstrup - Telefon 98 96 01 01

Toftekrogen 6, Nr. Lyngby 9480 Løkken

Boligtype: Fritidshus
Kontantpris: 5.495.000
Udbetaling: 275.000
Brutto ekskl. ejerudg.: 25.334
Netto ekskl. ejerudg.: 20.824
Ejerudgift pr. md. 1.714
Beliggenhedsby: Nr. Lyngby
Boligareal: 173 m2
Grundareal: 1419 m2
Antal plan: 2
Værelser/stuer: 7 / 1
Byggeår: 2012
Ombygningsår:
Sagsnr. FHE3938

INVESTERINGS PERLE!

Vi befinder os i Nørre Lyngby, hvor ejendommen ligger i den østlige del af sommerhus-området syd for nedkørslen til stranden med ca. 500 meter til stranden – det er bare 3-4 minutter til fods. Nogle få kilometer mod syd ligger Løkken og ligeledes få kilometer mod nord ligger Lønstrup. Begge er badebyer, hvor der er rigtig meget strand- og badeliv om sommeren. I Lønstrup er der også mange kunsthåndværkere, hvor man kan se til, mens de arbejder.


Grunden:

Let skrånende grund, som er udnyttet i arkitekturen, da en del af ejendommen er en underetage, hvis tag/loft er udnyttet til en stor terrasse. Grunden er græsbevokset med en indkørsel med sorte granitskærver. Der er god plads til parkering, hvis der kommer flere biler. En plads er lavet specielt til at parkere en trailer, da lejere ofte ankommer med megen bagage. Masser af plads til boldspil eller andre udendørs spil. For enden af grunden er der en gangsti, der fører langs den fredede slugt direkte hen til nedkørslen til stranden, så man behøver ikke komme ud på vejen før helt henne ved nedkørslen.
Som det eneste hus på Toftekrogen er denne ejendom tilsluttet offentlig kloak.

Boligen

Helt nybygget fantastisk ejendom i Royal træ, der kaldes Nordens ædeltræ (www.sagawood.dk) Det er termo- og oliebehandlet træ, som er specielt bestandigt overfor det skandinaviske vejr. Taget er et meget holdbart listepaptag. Ejendommen opfylder til fulde alle krav. Der er 142 m2 boligareal i stueetagen.

Indvendigt er der hvide vægge, lofterne er til kip og beklædt med Troldtekt-plader, der virker lyddæmpende, så akustikken er god. Her og der er der ovenlysvinduer, så der er overalt et fantastisk lysindfald. Gulvene er dels klinkegulve med gulvvarme, dels højkvalitets-laminatgulve. Huset opvarmes med et jordvarmeanlæg og er udstyret med en ekstra stor varmtvandsbeholder. I entréen findes et skab med teknikken. Her er også vaskemaskine og tørretumbler.

Husets centrale element er en stor opholdsstue med en tunnelovn, der er muret ind i den markante søjle af mørkegrå mursten. Brændeovnen har vindue på begge sider, så ilden kan ses både fra stuen og fra køkkenet. Køkkenet er med hvide skabe, skifergrå bord-plade, hvidevarer i rustfrit stål og glas. Et markant indslag er det flotte emfang.

Hver ende af huset har et badeværelse med toilet, bruseniche, 1-persons spa/badekar og håndvaskarrangement med spejl. Den ene ende af huset har ét værelse med dobbeltseng, et værelse med dobbeltseng + 2 specialbyggede børnekøjer(169 cm) og en hems med 2 sovepladser. Den anden ende har dertil endnu et værelse med dobbeltseng. Alle senge har boxmadrasser. Hemsene har værn i rustfrit stål og glas, ligesom nedgangen til kælderen. Væggene bag hemsestigerne er beklædt med hærdet glas, så der kommer ikke mærker på væggene.

Fra stuen er der nedgang til den 119 m2 store wellness/aktivitets-kælderen. Her er der et stort badeværelse med 2-personers spa, bruseniche og sauna; hjemmebiograf med 9 siddepladser, popcornmaskine og masser af film at vælge imellem; motions-/aktivitetsrum; lounge/gildesal med 14-16 siddepladser og endelig et stort værelse med sofagruppe og dobbeltseng.

Terrassen vender lidt atypisk mod nordøst, som er den side, der vender væk fra vejen og ud til den fredede slugt, hvor der er et varieret dyreliv. Når man står på terrassen kan man se helt ud til nedkørslen til stranden i Nr. Lyngby. Man har fint privatliv på terrassen, og faktisk er der mere sol på terrassen, end man skulle tro. Terrassen er indhegnet med glasblæst og lamineret glas og her er blevet plads til en Wellmore ude-spa med plads til 6 personer. Den indhegnede del af terrassen ligger ovenpå kælderetagen, men der er også en terrasse i niveau med terrænet, hvor der også er gyngestativ.

Hele huset kører/streames fra en lokal server, der betjener hele husets “park” på 10 TV-apparater + biograf med TV-kanaler fra parabol/dvb-t/iptv og husets filmsamling. Alle TV kan køre på netflix/hbo/viaplay.

Alt i alt et hus med så mange specielle og specialfremstillede detaljer i god håndværksmæssig kvalitet, at det bare skal opleves.

Udlejning
Ejendommen har et super flot udlejningspotentiale – der er i 2016 et dokumenteret udlejningsresultat på kr. 280.000,00,-
  

Kontakt din Ejendomsmægler i lysets land

person

Hedegaard Madsen Lønstrup a/s
Strandvejen 55, Lønstrup
hm@hedegaard-madsen.dk

98 96 01 01

Bestil salgsopstilling

Ja tak! jeg ønsker en salgsopstilling på overstående bolig.