Hedegaard Madsen Lønstrup - Telefon 98 96 01 01 hm@hedegaard-madsen.dk

Vi står stadig til rådighed for vurdering og fremvisning og benytter naturligvis værnemidler i henhold til gældende regler for håndtering af Corona-virus.
Ring eller skriv, som I plejer.

Strandklitten 4, Tornby 9850 Hirtshals

Boligtype: Fritidshus
Kontantpris: 1.395.000
Udbetaling: 70.000
Brutto ekskl. ejerudg.: 5.874
Netto ekskl. ejerudg.: 5.125
Ejerudgift pr. md. 2.136
Beliggenhedsby: Tornby
Boligareal: 66 m2
Grundareal: 2500 m2
Antal plan: 1
Værelser/stuer: 4 / 1
Byggeår: 1971
Ombygningsår:
Sagsnr. FH4379

NYISTANDSAT - Bud ønskes

Tornby er et dejligt sommerhusområde, lidt syd for Hirtshals. Det er delt i flere sektioner, så der er ikke gennemgående trafik. Det sker jævnligt, at den højeste lyd i området er lærkesang og havets brusen. Der er 6-8 minutters gang til stranden ad veje og stier ned gennem klitten. Tilkørselsforholdene er i det hele taget gode i Tornby. Fra hovedvejen(55) er der bare et par km til E39, og herfra er der lige omkring 2 timer til Århus.
Der er nok at se på og opleve i Tornby og omegn. Vi kan nævne Tornby gamle Købmandsgård, der sælger trælegetøj fra fars eller farfars tid. Der er en udstilling af gamle købmandsvarer og også en udstilling om strandinger langs kysten - og husk, at når entréen er betalt, så er der gratis kaffe med søsterkage i dagligstuen. Nordsøen Oceanarium viser klumpfisk, sæler og andre havdyr fra vandene omkring Hirtshals. Desuden fremviser de skelettet af den finhval, der strandede ved Blokhus i 2016 - undtagen når den er udlånt til Blokhus Torv. Lønstrup by er hyggelig med smalle og snoede gader, finurlige butikker, kunsthåndværkere, restauranter o.m.a. Er det shopping, der er formålet, så har Hirtshals mange gode butikker - og i øvrigt en del kunsthåndværkere. Herudover kan vi nævne Skagen, Råbjerg Mile, Tversted, Lønstrup, Rubjerg Knude Fyr (nu 70 m fra skrænten), Fårup Sommerland...
Grunden her er stort set plan med buskadser af fyrretræer, der er med til at skærme mod indkig fra naboerne. Der er slået græs lige foran huset og langs indkørslen ud mod vejen, men ellers er grunden vedligeholdelsesfri. Der er en delvist overdækket træterrasse mod vest, der strækker sig om på sydsiden af huset. Der er desuden en lukket solgård med flisebelægning ved østgavlen. Her findes et redskabsrum på 9 m2 med plads til hynder o.l.
Det sorte træhus er beklædt med Hardie-plank, som er absolut vedligeholdelsesfri. Samtidig med at huset blev beklædt udvendigt, blev det efterisoleret Der er hvide plast-termovinduer, hvide døre og hvide udhæng. Taget er et listepaptag med 30 graders hældning, absolut et godt valg, der påvirkes mindre af vind, vand og sand en f.eks. et eternittag. Indvendigt kan man se, at huset oprindelig var et bjælkehus, men alt er godt vedligeholdt/nyistandsat og super hyggeligt.
Husets centrale rum er stuen, der er i åben forbindelse med køkkenet. Her er udgang til terrassen både mod syd og vest. En fordelingsgang fører til solgården mod øst. Langs denne gang ligger husets tre soverum og badeværelset. Badeværelset har klinkegulv med gulvvarme, bruseniche, WC og et lille skabsarrangement omkring håndvasken. Her står desuden en vaskemaskine. Der er overalt lofter til kip.
Huset opvarmes med el og en luft-til-luft varmepumpe hjælper med at holde elregningen nede. Derudover er der en brændeovn, der sagtens kan øge temperaturen en kølig aften. Ejendommen er tilsluttet offentlig kloak.
Ved fuld udlejning burde huset kunne give en indtjening i omegnen af 50-70.000 om året.

Kontakt din Ejendomsmægler i lysets land

person

Hedegaard Madsen Lønstrup a/s
Strandvejen 55, Lønstrup
hm@hedegaard-madsen.dk

98 96 01 01

Bestil salgsopstilling

Ja tak! jeg ønsker en salgsopstilling på overstående bolig.