Hedegaard Madsen Lønstrup - Telefon 98 96 01 01 hm@hedegaard-madsen.dk

Vi står stadig til rådighed for vurdering og fremvisning og benytter naturligvis værnemidler i henhold til gældende regler for håndtering af Corona-virus.
Ring eller skriv, som I plejer.

Skawjord 4, Harerenden 9800 Hjørring

Boligtype: Fritidshus
Kontantpris: 1.495.000
Udbetaling: 75.000
Brutto ekskl. ejerudg.: 6.321
Netto ekskl. ejerudg.: 5.516
Ejerudgift pr. md. 2.212
Beliggenhedsby: Harerenden
Boligareal: 73 m2
Grundareal: 160 m2
Antal plan: 1
Værelser/stuer: 3 / 1
Byggeår: 1958
Ombygningsår: 1984
Sagsnr. FH4401

NYHED MED HAVKIG

Dette skønne sommerhus er beliggende i det helt unikke område Harerenden. Området grænser op til Lønstrup mod syd og dette sommerhus ligger faktisk i en kile ind mod byen. Der er kun få km. til Hjørring og motorvej E39. Dermed er der fine tilkørselsforhold til ejendommen, hvor der i øvrigt også dagligt kommer bus. Få kilometer mod nord ligger det meget populære Skallerup Seaside Resort, hvor der findes et utal af aktivitetsmuligheder. For alle aldre findes der skønne attraktive fristelser, så en ferie i Harerenden kan nærmest ikke gå galt uanset vejr og vind.
Grunden, som er en del af I/S Harerenden, er let kuperet og stort set vedligeholdelsesfri. Der kan slås lidt græs rundt om huset til brug for boldspil eller parkering, men ellers er der ikke havearbejde. Så vedligeholdelsen begrænser sig til maling af huset en gang imellem. Fordelen ved at være medlem af Harerenden er, at ejendomsskatterne er lavere, der er frit vandforbrug og i kontingentet betales der et mindre beløb til kystsikring. I dette område er der nemlig kystsikret allerede i 1980-erne, så havet ikke har magt til at gnave af kysten, som det sker andre steder.
Det sorte, klinkbyggede sommerhus har eternittag med zinktagrender, hvide inddækninger og vinduesrammer. Det er oprindeligt bygget i 1958, men kraftigt ombygget i 1984. Dertil kommer, at det indenfor det seneste år har fået en kraftig overhaling, bl.a. med nyt køkken. Terrasserne er i træ og delvist indhegnede med lave stakitter. Indvendigt er sommerhuset virkelig hyggeligt og med det nye køkken, som er i åben forbindelse med stuen. Lofterne er dels til kip med gipsplader, dels med synlige bjælker i kontrastfarve, som går igen i vinduesrammer og lister hist og her. Væggene er dels hvide, dels lyst træværk. Gulvene er fine plankegulve i stuen og på værelserne og laminat i køkken og bad. Indretningen er som i mange andre sommerhuse, en rustik stil med kurvemøbler og træmøbler, slagbænk osv. Huset har 3 soverum og desuden en alkove i stuen, så der er 6-8 sovepladser. Husets badeværelse er renoveret i januar 2020 med gulvvarme og nye fliser. Her er bruser, toilet, håndvask samt et stort spejl med indbygget lys. Endelig er der blevet plads til en lille baggang med adgang indefra samt 2 redskabsrum med adgang udefra. Den seneste tilføjelse er, at huset har fået luft-til-luft varmepumpe, der kan styres via din telefon, så du kan tænde for varmen, før du kører hjemmefra.
Når man står i huset, har værelserne en bedre størrelse, end det indtryk, plantegningen giver. Fra grunden, terrassen, køkkenet og stuen er der et fint havkig, som fotografen desværre ikke fik rigtigt øje på. Derfor må du selv komme og se. Vi er klar med en fremvisning, når det måtte passe dig.
Huset udlejes ikke, men ville nok kunne udlejes for 50-60.000 gennem et bureau.

Kontakt din Ejendomsmægler i lysets land

person

Hedegaard Madsen Lønstrup a/s
Strandvejen 55, Lønstrup
hm@hedegaard-madsen.dk

98 96 01 01

Bestil salgsopstilling

Ja tak! jeg ønsker en salgsopstilling på overstående bolig.