Hedegaard Madsen Lønstrup - Telefon 98 96 01 01

Konkylievej 2, Nørlev 9800 Hjørring

Boligtype: Fritidshus
Kontantpris: 1.295.000
Udbetaling: 65.000
Brutto ekskl. ejerudg.: 5.902
Netto ekskl. ejerudg.: 4.892
Ejerudgift pr. md. 2.248
Beliggenhedsby: Nørlev
Boligareal: 93 m2
Grundareal: 2620 m2
Antal plan: 1
Værelser/stuer: 4 / 1
Byggeår: 1985
Ombygningsår: 1999
Sagsnr. FH4264

NYHED

Nørlev er navnet på området neden for indlandsklitten ved Skallerup Klit. Det er et bølget landskab med små klitter, der er overgroet med græs, marehalm, havtorn mm. Mod havet beskyttes området af en række høje klitter og til den modsatte side breder indlandsklitten sig. Det er i virkeligheden stenalderens kystlinje, men Nordjylland har hævet sig nogle meter siden istiden, og hæver sig den dag i dag med en halv til en hel millimeter om året. I området mod nord ligger det, der kendes som Nørlev Rigkær. For de naturinteresserede kan der her være spændende oplevelser, bl.a. hele 8 orkidéarter - og husk, de må hverken plukkes eller graves op. Der er 5 minutter til vandet, et kvarter til Skallerup Seaside Resort og et kvarter i bil til Lønstrup - eller 20 minutter på cykel.
Grunden er vedligeholdelsesfri, der er kun slået en strimmel græs allernærmest huset. Det blide, bølgede landskab smyger sig om huset og giver godt privatliv til udenomsarealerne. Terrassen mod syd/vest er i øvrigt indhegnet med et stakit, der foroven har indsat glas, så man har læ uden at miste udsigten.
Ejendommen er et sort træhus med hvide vinduer og inddækninger samt listepaptag. indvendigt er der ludbehandlede vægge og lofter, som i øvrigt går til kip. Der er plankegulve i stuen, faste tæpper på værelserne og klinkegulve med gulvvarme i køkken og bad. Hvor det er muligt er der ekstra lysindfald med vinduer i toppen af gavlene. Huset indeholder køkken i åben forbindelse med opholds- og spisestue, bad med bruseniche og tre soverum. Der er en delvist overdækket terrasse, som har adgang til et redskabsrum, hvor der er plads til at opbevare havemøbler, hynder mv.
Huset opvarmes med el - og den store brændeovn kan nemt give nogle ekstra grader en kølig aften.
Fritidshuset udlejes via Feriepartner og har et indtjeningspotentiale på 50-60.000 ved fuld udlejning.

Kontakt din Ejendomsmægler i lysets land

person

Hedegaard Madsen Lønstrup a/s
Strandvejen 55, Lønstrup
hm@hedegaard-madsen.dk

98 96 01 01

Bestil salgsopstilling

Ja tak! jeg ønsker en salgsopstilling på overstående bolig.