Hedegaard Madsen Lønstrup - Telefon 98 96 01 01 hm@hedegaard-madsen.dk

Vi står stadig til rådighed for vurdering og fremvisning og benytter naturligvis værnemidler i henhold til gældende regler for håndtering af Corona-virus.
Ring eller skriv, som I plejer.

Kystmarken 43, Nørlev Strand 9800 Hjørring

Boligtype: Fritidshus
Kontantpris: 2.295.000
Udbetaling: 115.000
Brutto ekskl. ejerudg.: 9.565
Netto ekskl. ejerudg.: 8.346
Ejerudgift pr. md. 2.480
Beliggenhedsby: Nørlev Strand
Boligareal: 93 m2
Grundareal: 1459 m2
Antal plan: 1
Værelser/stuer: 4 / 1
Byggeår: 2005
Ombygningsår:
Sagsnr. FH4499

NYHED

Nørlev ligger nordvest for Hjørring ud mod vandet, lige nord for feriecentret Skallerup Seaside Resort. Her er en klitrække ud mod vandet, et bølget landskab med lav bevoksning og bag sommerhusområdet hæver den gamle stenalderkystskrænt sig. Husene ligger spredt i landskabet og der er kun få minutters gang ned gennem området til stranden. På Skallerup Seaside Resort er der i øvrigt masser af aktiviteter for hele familien med aktivitetshal, badeland, romersk bad, legeland, bowling, tennis- og badmintonbaner, mountainbikerute, junglesti, besøgslandbrug mm. Hjørring, Hirtshals og Lønstrup lokker med shopping og bymiljø, Rubjerg Knude Fyr, der i 2019 blev flyttet væk fra "afgrundens rand" tiltrækker 300.000 besøgende hvert år, Nordsøen Oceanarium i Hirtshals viser klumpfisk og meget andet, Fårup Sommerland har gode forlystelser for hele familien, Ørnereservatet ved Tversted viser blandt andet en imponerende tibetansk lammegrib med et vingefang på 3 meter, Skagen og meget mere.
Grunden er en let kuperet naturgrund med ekstensiv bevoksning af græs, marehalm, lyng og havtorn m.m. Der er en grusbelagt plads, hvor der kan holde 2-3 biler, og kun en smule græs, der skal slås lige rundt om huset. Træterrassen strækker sig hele vejen langs husets vestside, og en del er overdækket ved husets sydvestlige hjørne. Derudover er der en delvist indhegnet morgenterrasse mod øst, så der er mulighed for at følge solens vej over himlen. Øst for holdepladsen er der et redskabsrum med plads til diverse opbevaring. Ved nordgavlen er der mulighed for at skylle saltvand og sand af efter strandturen - med en udendørs bruser.
Det sorte træhus har tag i sorte cementsten, zinktagrender og i øvrigt døre og vinduer i mahogni. Enkelte bygningsdetaljer er hvide, hvilket skaber sammenhæng med indemiljøet, hvor der også er hvide stafferinger og f.eks. en søjle, der er med til at holde den store limtræsbjælke, der er grundlaget for tagkonstruktionen. Gulvene i alle opholds- og soverum er plankegulve, vægge og lofter er i lyst, ludbehandlet træ med de nævnte hvide kontraster. Møbleringen er holdt enkel, men med god kvalitet. Farverne er holdt i sort og hvidt og med enkelte indslag af farver. De store vinduespartier, der går i kip, hvor det er muligt, trækker meget lys ind i huset og giver en dejlig, luftig følelse. Husets centrale rum er stuen, der er opdelt i spiseområde og hyggeområde og som også rummer husets køkken, så der er rigtig god sammenhæng, selv om man er i gang med forskellige ting. Huset indeholder 3 soverum med i alt 7 sovepladser og dertil en hems i den nordlige del af huset. Her er der plads til et par ekstra sovepladser, hvis det bliver nødvendigt. Der er 2 badeværelser, hvoraf det ene har en stor hjørnespa og desuden sauna.
Sommerhuset har været udlejet gennem Sol og Strand, men har ikke udlejningsaftale mere. Hvis man satte det til udlejning igen, burde det kunne udlejes for omkring 90.000 om året.

Kontakt din Ejendomsmægler i lysets land

person

Hedegaard Madsen Lønstrup a/s
Strandvejen 55, Lønstrup
hm@hedegaard-madsen.dk

98 96 01 01

Bestil salgsopstilling

Ja tak! jeg ønsker en salgsopstilling på overstående bolig.