Tangen 4, Lønstrup 9800 Hjørring
Boligtype: | Fritidshus |
Kontantpris: | 1.595.000 |
Udbetaling: | 80.000 |
Brutto ekskl. ejerudg.: | 6.493 |
Netto ekskl. ejerudg.: | 5.694 |
Ejerudgift pr. md. | 2.317 |
Beliggenhedsby: | Lønstrup |
Boligareal: | 83 m2 |
Grundareal: | 1670 m2 |
Antal plan: | 1 |
Værelser/stuer: | 5 / 2 |
Byggeår: | 1984 |
Ombygningsår: |
Sagsnr. FH4295
NY PRIS - HAVUDSIGT
Lønstrup er en dejlig badeby på Nordjyllands vestkyst, bare 15 km fra Hjørring og tilslutningen til E39. Her
synker skuldrene helt automatisk en centimeter og den friske vind blæser bekymringerne væk. Når så
man sidder på en bænk i læ for vinden og nyder en is, så er man virkelig kommet i "ferie-mode". Der er
mange ting at kigge på i Lønstrup: keramikere, glaspuster, guld- og sølvsmede/smykkekunstnere,
gallerier, tøjbutikker, købmand, caféer og førsteklasses restauranter... Vil man være aktiv, så cykler man til
Skallerup Seaside Resort, hvor der er et utal af aktiviteter at vælge imellem - eller ta'r turen ud til Rubjerg
Knude Fyr, der har den flotteste udsigt i området - men måske også den mest dramatiske. Fyret blev i
efteråret 2019 flyttet 70 meter væk fra skrænten, så man håber på, at det ikke falder i vandet de næste
30-40 år.
Grunden her i den sydvestlige del af Lønstrup er stort set plan, med lave volde i skellet mod naboerne og
lidt bevoksning af hyben mm. Der slås græs lige rundt om huset, så der er god plads til leg og boldspil.
Både fra grunden og huset kan man se vand. Huset her ligger i 4. række, så det er imellem de andre
huse, men har man en god kikkert, kan man stadig holde lidt øje med skibstrafikken til Hirtshals. Faktisk
kan man se meget længere ud over vandet, end hvis man går nede på stranden, fordi ejendommen ligger
næsten på toppen af Lønstrupklinten, dvs. næsten 40 meter over havet. Der er terrasser næsten hele
vejen rundt om huset, så man har alle muligheder for at følge solens gang. Terrassen mod syd og en del
af terrassen mod øst er indhegnet. Mod syd er der indsat glas på toppen af hegnet, så man stadig kan se
vandet.
Ejendommen er et sortmalet træhus med hvide vinduer, døre og taginddækninger. Taget er i eternit.
Indvendigt er der hvide trævægge og lyse trælofter, der flere steder går til kip. Gulvene er dels
laminatgulve (stavparket), dels klinkegulve. Indretningen er i lyse farver, bl.a. flødefarvet læder og
naturmaterialer. Huset indeholder en stor stue i åben forbindelse med køkkenet, 3 soverum med i alt 6
sovepladser og bad med bruser. Der er tilbygget en dejlig udestue mod nord, som er perfekt til
aftentimerne, hvor det er lidt for koldt at sidde på terrassen. Solnedgangen herfra er fantastisk flot - før
man har set solen gå ned i vandet, har man egentlig ikke set en solnedgang! Det bemærkes, at udestuen
er godkendt til beboelse, men ifølge BBR-meddelelsen fremstår den stadig som udestue.
Huset har elvarme og desuden både varmepumpe og brændeovn, så elregningen er billig i forhold til
husets størrelse.
Huset udlejes ikke, men burde ved fuld dispositionsret for udlejningsbureauet kunne trække en indtjening
på 50-60.000 om året.
Sælger er i øjeblikket i gang med at forbedre enkelte detaljer ved huset, men der kan sagtens arrangeres
en fremvisning.
Kontakt din Ejendomsmægler i lysets land

Hedegaard Madsen Lønstrup a/s
Strandvejen 55, Lønstrup
hm@hedegaard-madsen.dk
98 96 01 01