Hedegaard Madsen Lønstrup - Telefon 98 96 01 01 hm@hedegaard-madsen.dk

Vi står stadig til rådighed for vurdering og fremvisning og benytter naturligvis værnemidler i henhold til gældende regler for håndtering af Corona-virus.
Ring eller skriv, som I plejer.

Konkylievej 4, Nørlev 9800 Hjørring

Boligtype: Fritidshus
Kontantpris: 2.195.000
Udbetaling: 110.000
Brutto ekskl. ejerudg.: 9.250
Netto ekskl. ejerudg.: 8.074
Ejerudgift pr. md. 2.957
Beliggenhedsby: Nørlev
Boligareal: 102 m2
Grundareal: 2623 m2
Antal plan: 1
Værelser/stuer: 4 / 1
Byggeår: 2007
Ombygningsår:
Sagsnr. FH4460

NYHED

Nørlev Strand er et stort sommerhusområde, der ligger foran indlandsklitten ved Skallerup. Så snart man kommer til området og har udsigten ud over vandet fra nedkørslen, er det som om skuldrene lige synker en centimeter ned og stressen forlader kroppen, for her er der feriestemning!
Badebyen Lønstrup ligger 10 minutter mod syd med smalle gader og mange kunsthåndværkere og butikker. Hjørring ligger et kvarter mod sydøst - og her rammer man E39, og så er der kun 2 timer til Århus. Tæt på Lønstrup finder man Rubjerg Knude Fyr, der i efteråret 2019 blev flyttet 70 meter væk fra skrænten under stor mediebevågenhed. Skallerup Seaside Resort byder på alskens aktiviteter både ude og inde. Nordsøen Oceanarium i Hirtshals viser fisk fra Nordsøen - blandt andet den mærkværdige klumpfisk. Fårup Sommerland ligger en halv times kørsel mod syd, kort sagt - oplevelserne står i kø.
Grunden er en let kuperet naturgrund, hvor der kun er slået græs lige rundt om huset. Indkørslen er grusbelagt og resten af grunden er bevokset med hybenroser, græs og marehalm.  Der er både flisebelægning og indhegnede træterrasser på flere sider af huset, så der er alle muligheder for at følge solen hele dagen.
Det sorte træhus er i kraftigt 1-på-2 træværk med hvide vinduesrammer og tagudhæng. Taget er et cementstenstag med zinktagrender. Huset har udhus med god plads til opbevaring.
Indvendigt er der overalt lyst og åbent. Gulvene er plankegulve, vægge og lofter er ludbehandlede og fremstår helt lyse. Indretningen er charmerende med hovedvægten på sort og hvidt, enkelte indslag af blide farver og grønne planter. Husets centrale rum er det store samtalekøkken/alrum/opholdsstue, som naturligvis har direkte adgang til terrassen. Der er 3 soverum samt en hems med ekstra plads til ophold eller et par ekstra sovepladser. Huset har 2 badeværelser, det ene med bruser, det andet med bruser, 2-personers hjørnespa og sauna.
Huset udlejes ikke, men burde ved fuld udlejning sagtens kunne udlejes for 60-80.000 om året før skat.
I øvrigt har huset solcelleanlæg, så det er billigt i drift. Der er i foråret 2020 sat nye invertere og paneler op. Dertil har huset også en luft-til-luft varmepumpe. Der er installeret kabel-TV med bredbånd fra HAS (kan overdrages til køber).

Kontakt din Ejendomsmægler i lysets land

person

Hedegaard Madsen Lønstrup a/s
Strandvejen 55, Lønstrup
hm@hedegaard-madsen.dk

98 96 01 01

Bestil salgsopstilling

Ja tak! jeg ønsker en salgsopstilling på overstående bolig.