Andersvej 7, Vester Tversted 9881 Bindslev
Boligtype: | Fritidshus |
Kontantpris: | 3.480.000 |
Udbetaling: | 175.000 |
Brutto ekskl. ejerudg.: | 14.147 |
Netto ekskl. ejerudg.: | 12.418 |
Ejerudgift pr. md. | 2.871 |
Beliggenhedsby: | Vester Tversted |
Boligareal: | 82 m2 |
Grundareal: | 2545 m2 |
Antal plan: | 1 |
Værelser/stuer: | 6 / 1 |
Byggeår: | 1979 |
Ombygningsår: |
Sagsnr. FHE4473
SOLGT!
Unikt beliggende fritidshus i 1. række i Vester
Tversted med milevid udsigt over hav og klit i
fredet område
Tversted er en hyggelig badeby på Nordjyllands nordkyst, ved Tannis bugt mellem Hirtshals og Skagen.
Vester Tversted ligger vest for selve Tversted by. Der er stisystem og cykelsti nr. 1 ind til byen, men uden
mulighed for gennemgående biltrafik.
Stranden ved Vester Tversted er afgrænset af de to åer, Uggerby og Tversted. Det er således en bilfri
strand. Biler kan og må komme på stranden ved Tannisby/Tversted. Det er værd at nævne, at hele
området ned mod stranden er fredet klithede, der om sommeren afgræsses af køer, for ikke at springe i
skov - så udsigten forsvinder ikke!
Grunden ligger på en mindre og lukket vej længst ude mod vandet. Det er en kuperet naturgrund med
slåede, snoede stier. Der er direkte adgang til eng og strand. Vegetationen er et åbent klitområde. Der er
en god træterrasse mod vest. Solgården ved østgavlen er indhegnet af stakit og afgrænses mod syd af
husets anneks, så der kan altid findes et hjørne med læ. I solgården er indrettet et mindre cykelskur.
Boligen er et hvidt træhus opført på søjlefundament. Det har listepaptag og i øvrigt enkelte vinduer i
kontrastfarver. Facaden mod nord har rigtig mange vinduer - man skal jo kunne nyde udsigten i hele
huset. Indendørs er der gennemgående plankegulve overalt og vægge og lofter fremstår i træ, der har fået
en smule patina gennem årene. Husets centrale rum er den store opholdsstue i husets vestende. Der er
direkte udgang til terrassen mod vest og masser af vinduer mod syd, vest og nord. En god detalje er den
4,5 meter lange sofa i hele stuens ene langside. Der er god forbindelse mellem køkkenet og
opholdsstuen - og i øvrigt også til spisestuen, der er placeret i det værelse, der har adgang fra stuen. Alle
husets døre er blå skydedøre. Der er et stort arbejdsbord lige op ad køkkenet, hvor børn sikkert gerne vil
sidde og tegne, mens mor og far laver mad - og der er små arbejdspladser på værelserne, hvis man
hellere vil sidde for sig selv. Huset har fibernet. De tre soverum er indrettet med henholdsvis dobbeltseng
enkeltseng og køjesenge. Huset er udstyret med to hemse. Her er der god plads til at børn kan lege eller
hygge sig. Evt. ekstra sovepladser. Husets badeværelse har vinyl på gulvet, brus, WC,
håndvaskarrangement med et skab - og havudsigt!
Endelig findes der et anneks, som er indrettet med en afdeling til værksted og arbejds- og haveredskaber
samt med en enkeltseng og en dobbeltseng.
Huset er opført af nuværende ejere og har aldrig været udlejet. Ved fuld udlejning burde det kunne give en
indtjening på 50-70 000 kr. om året.
Kontakt din Ejendomsmægler i lysets land

Hedegaard Madsen Lønstrup a/s
Strandvejen 55, Lønstrup
hm@hedegaard-madsen.dk
98 96 01 01