Hedegaard Madsen Lønstrup - Telefon 98 96 01 01 hm@hedegaard-madsen.dk

Vi står stadig til rådighed for vurdering og fremvisning og benytter naturligvis værnemidler i henhold til gældende regler for håndtering af Corona-virus.
Ring eller skriv, som I plejer.

Haren 13, Tversted 9881 Bindslev

Boligtype: Fritidshus
Kontantpris: 2.575.000
Udbetaling: 130.000
Brutto ekskl. ejerudg.: 10.882
Netto ekskl. ejerudg.: 9.382
Ejerudgift pr. md. 2.613
Beliggenhedsby: Tversted
Boligareal: 124 m2
Grundareal: 2639 m2
Antal plan: 1
Værelser/stuer: 4 / 1
Byggeår: 2001
Ombygningsår:
Sagsnr. FH4546

NYHED - Havudsigt i Tversted

Tversted er en dejlig badeby på Nordjyllands nordkyst ved Tannisbugten. Her er en flot sandstrand, som er så fast, at man kan tage bilen med derned og tilbringe en hel dag på stranden. Mange gør dog det, at de vandrer ned gennem sommerhusområdet, som er et dejligt, kuperet landskab, for at tage en morgendukkert, og så går man tilbage til huset for at slikke solskin i haven. Tversted kaldes i folkemunde "Bette-Skagen", fordi feriestemningen minder om skagen - dog med mindre menneskemylder. Lige ved nedkørslen ligger iskioskerne "Det Blå Ishus" og "Det Grå Ishus" som har en godmodig kappestrid om Danmarks største Vaffelis og Danmarks bedste guf.
Det gråmalede træhus har vinduer og døre i mahogni. Der er listepaptag og ståltagrender. Huset er bygget i flere niveauer, så der er også terrasser i flere niveauer. Fra stuen, der har gode vinduespartier ud mod vandet, har man alle muligheder for at nyde havudsigten, og det er stuen også indrettet efter.
Indvendigt er der dels plankegulve, dels flisebelagte gulve, vægge i ludbehandlet træ og lofter med en lidt mørkere patina. Da der er lofter til kip, har man i huset en dejlig, luftig fornemmelse, og de store vinduespartier trækker meget lys ind i rummene. Køkkenet har vinyl på gulvet og er kun adskilt fra stuen af en halvmur.Det har cremefarvede skabslåger med kanter i en rødlig træfarve. Bordpladen er laminat med en stenplade rundt om komfuret og stænkplade bag komfuret i samme type sten. Herudover er der alle nødvendige hvidevarer. Denne hævede stue/køkken har direkte udgang til den delvist overdækkede terrasse mod syd. Den anden stue har brændeovn og udgang til en lille træterrasse mod nord. Gennem en fordelingsgang er der adgang til husets værelsesfløj. Den indeholder 3 soverum, hvoraf det store har dobbeltseng, og de to små værelser har hver en enkeltseng samt en lille hems, hvor der kunne være en soveplads mere. Der er et stort badeværelse med bruser, 2-personers hjørnespa og i øvrigt en vaskemaskine. Dertil er der et gæstetoilet. Med adgang udefra er der adgang til et udhus og en carport, som begge er integreret i bygningen.
Grunden er kuperet og bevokset med fyrretræer og lidt forskellige løvfældende træer/buske. Der er ikke meget græs at slå, det er stort set kun indkørslen. De mest presserende opgaver her vil sådan set være at blive enige om, hvornår man skal gå til stranden.
Området byder på gode oplevelser, bl.a. kan vi anbefale Ørnereservatet i Tuen, hvor man ved de flotte rovfugleshows blandt andet kan opleve en afrikansk slangeørn, der ikke generer sig for at hoppe rundt blandt publikum og snappe falkonerens godbidder. (Husk: hunde ikke tilladt) - eller den tibetanske lammegrib, der har et vingefang på 3 meter. Hirtshals, Skagen, Frederikshavn og Hjørring byder naturligvis også på shopping og kultur i store mængder.

Kontakt din Ejendomsmægler i lysets land

person

Hedegaard Madsen Lønstrup a/s
Strandvejen 55, Lønstrup
hm@hedegaard-madsen.dk

98 96 01 01

Bestil salgsopstilling

Ja tak! jeg ønsker en salgsopstilling på overstående bolig.