Hedegaard Madsen Lønstrup - Telefon 98 96 01 01

Krabbevej 12, Nørlev 9800 Hjørring

Boligtype: Fritidshus
Kontantpris: 2.095.000
Udbetaling: 105.000
Brutto ekskl. ejerudg.: 9.736
Netto ekskl. ejerudg.: 8.002
Ejerudgift pr. md. 2.618
Beliggenhedsby: Nørlev
Boligareal: 195 m2
Grundareal: 2531 m2
Antal plan: 1
Værelser/stuer: 6 / 1
Byggeår: 1992
Ombygningsår:
Sagsnr. FHE4036

NYHED

Her i Nørlev er der højt til himlen og fuglesangen er sammen med havets brusen de eneste lyde, der bryder stilheden. Dette sommerhusområde er et udstrakt naturområde med lave klitter i selve området med husene. Mod havet er der en række højere klitter, og mod øst hæver den gamle stenalderkystskrænt sig nogle steder til næsten 50 meters højde. Fra toppen er der en betagende havudsigt, og går man mod nord ad naturstierne, er man næsten øjeblikkeligt inde i det fredede område Nørlevkæret, hvor man blandt andet kan være heldig at finde hele 8 af de danske orkidéarter. Husk at de er fredet, så de må hverken plukkes eller graves op.
Fra Nørlev er der 15-20 minutter til Hirtshals og Hjørring med shopping, kulturtilbud og færger til Norge, Færøerne og Island. Lige øst for Hirtshals og Hjørring kommer man på E39, og så er der bare 3 kvarters kørsel til centrum af Aalborg - eller knapt 2 timer til Aarhus.
 
Grunden:
Den let kuperede grund har bevoksning af marehalm, græs og vilde blomster. Enkelte steder er der lave krat af gråris. Indkørslen er belagt med granitskærver og da der er træterrasser hele vejen rundt om huset er grunden fuldstændig vedligeholdelsesfri. Der er ingen græsplæne at slå, så havearbejdet begrænser sig til at plukke en buket til stuebordet - eller at feje terrassen. Terrasserne er hævet et halvt trin over niveau og er delvist indhegnede, hvilket giver lidt bedre læ og beskytter mod indblik fra de ganske få forbipasserende. Der er frit udsyn over området, hvor sommerhusene næsten alle putter sig i gryderne mellem klitterne. Der færdes jævnligt både rådyr, harer, fasaner og agerhøns i området.
 
Boligen
Dette store sommerhus er et sortmalet træhus med hvide udhæng, vinduer og døre. Taget er et listepaptag, som er yderst holdbart og faktisk er den tagtype, der er længst garanti på. Tagrender og -nedløb er i zink, og sternkanterne er i forsynet med en zinkliste foroven, hvilket øger levetiden væsentligt.
Huset er bygget i de bedste materialer og byder på nogle rigtig gode rammer - både for en stor familie og for flere familier, der holder ferie sammen. Der er klinkegulve med gulvvarme overalt, undtagen i karnappen og på hemsen, hvor der er faste tæpper. Væggene er dels trævægge, dels vandskurede, hvidmalede murstensvægge, og lofterne er i lyst træ. Poolrummet har lydisolerende Troltekt-plader i loftet. Der er lofter til kip næsten over det hele, og med vinduer i gavlene er er et dejligt lysindfald i hele huset.
Husets centrale rum er det store køkken/alrum, der står i forbindelse med opholdsrummet, som dels har udgang til terrassen, dels indgang til poolrummet og indblik, så man kan følge med i, hvad der foregår i poolen.  At der også er havkig forhøjer bare nydelsen
Køkkenet har antracitgrå låger, enkelte med frosted glas, der er hvidevarer i børstet krom og alle faciliteter, der er nødvendige i et sommerhus.
Stuen har en god spiseafdeling og en hyggelig opholdsafdeling, hvor den fine Morsø støbejernsbrændeovn giver mere varme, end man skulle tro, i forhold til ovnens størrelse.
Poolrummet har spa, adgang til sauna og til husets største badeværelse med bruser og et flot skabsarrangement omkring håndvasken. Der er desuden et mindre badeværelse med brus, toilet og håndvask.
Der er 5 soverum, hvor der i alle rum er 2 boxmadrasser. Det vil sige, at der både er mulighed for dobbeltseng og to enkeltsenge. Derudover er der 4 sovepladser på hemsen.
Huset har eget jordvarme- og solvarmeanlæg, bl.a. til poolen, og er derfor meget billigt i drift i forhold til størrelsen.

Udlejning:
Dette sommerhus har et udlejningspotentiale ved fuld udlejning på ikke under 100.000.
 
  

Kontakt din Ejendomsmægler i lysets land

person

Hedegaard Madsen Lønstrup a/s
Strandvejen 55, Lønstrup
hm@hedegaard-madsen.dk

98 96 01 01

Bestil salgsopstilling

Ja tak! jeg ønsker en salgsopstilling på overstående bolig.