Hedegaard Madsen Lønstrup - Telefon 98 96 01 01

Klitbakkevej 8B, Lønstrup 9800 Hjørring

Boligtype: Fritidshus
Kontantpris: 1.885.000
Udbetaling: 95.000
Brutto ekskl. ejerudg.: 8.495
Netto ekskl. ejerudg.: 7.056
Ejerudgift pr. md. 1.958
Beliggenhedsby: Lønstrup
Boligareal: 62 m2
Grundareal: 160 m2
Antal plan: 1
Værelser/stuer: 2 / 1
Byggeår: 1950
Ombygningsår: 1993
Sagsnr. FH4252

NYHED - HAVUDSIGT

Dette sommerhus er beliggende i det helt unikke område kaldet Harerenden. Området grænser op til Lønstrup mod syd. Der er prima tilkørselsforhold til ejendommen hvor der i øvrigt også dagligt kommer bus.
Få km. mod nord ligger det meget populære Skallerup Seaside Resort hvor der findes et utal af aktivitetsmuligheder. For alle aldre findes der skønne attraktive fristelser og således kan en ferie i Harerenden nærmest ikke gå galt uanset vejr og vind.
Grunden er lys og åben og ligger i et aktivt sommerhusområde, men man kan alligevel sagtens være privat, da terrassen er placeret meget fornuftigt i forhold til naboerne. Der er bare 5 minutters gang ned til stranden og en hurtig morgendukkert.
Når man senere på dagen har fået sin morgenmad og skal ud at opleve noget, er der bare ti minutters gang til Lønstrup eller et kvarter på cykel til Skallerup, så oplevelserne er ikke langt væk.
Huset er helt nymalet, mørkegråt og med hvide udhæng og vinduer. Taget er i cementsten og væggene i kraftigt træværk.
Indvendigt er der hvidmalede trævægge og hyggelig møblering. Huset indeholder stue i åben forbindelse med køkken, havestue, entré, bad med bruser og 2 værelser. Billeder og grundplan fortæller meget mere om husets indretning.
Læg mærke til annekset, der er indrettet i en tidligere garage med adgang via den lukkede solgård, hvor der i øvrigt kan findes læ hele dagen. Det ene soverum samt et kombineret bryggers / kondirum findes i annekset.
Når man sidder i stuen eller havestuen - eller på nordterrassen, så har man en rigtig flot havudsigt, hvor man i det fjerne kan ane skibstrafikken til Hirtshals havn.
Huset udlejes gennem Feriepartner Danmark og vil ved fuld udlejning årligt kunne indbringe en bruttolejeindtægt på 60-70.000.

Kontakt din Ejendomsmægler i lysets land

person

Hedegaard Madsen Lønstrup a/s
Strandvejen 55, Lønstrup
hm@hedegaard-madsen.dk

98 96 01 01

Bestil salgsopstilling

Ja tak! jeg ønsker en salgsopstilling på overstående bolig.