Hedegaard Madsen Lønstrup - Telefon 98 96 01 01

Vadehavsvej 27, Lønstrup 9800 Hjørring

Boligtype: Fritidshus
Kontantpris: 1.345.000
Udbetaling: 70.000
Brutto ekskl. ejerudg.: 5.928
Netto ekskl. ejerudg.: 5.026
Ejerudgift pr. md. 1.953
Beliggenhedsby: Lønstrup
Boligareal: 67 m2
Grundareal: 1415 m2
Antal plan: 1
Værelser/stuer: 3 / 1
Byggeår: 1976
Ombygningsår:
Sagsnr. FH4305

NYHED!

Lønstrup er en af få badebyer på vestkysten - men en af de bedste, når vi skal sige det selv. Her er arbejdende kunsthåndværkere, gallerier, butikker, brugskunst, supermarked caféer, restauranter, hotel og biograf. Fiskerne kommer ind med friskfanget fisk ved den lille ophalerplads ved nedgangen til stranden, vinterbaderne mødes hver morgen samme sted, og solnedgangen er altså bare flot. Du har ikke set en solnedgang, før du har set én i Lønstrup. Inden for max en times kørsel finder man mange top-attraktioner: Fårup Sommerland, Nordsøen Oceansrium, Ørnereservatet, Rubjerg Knude Fyr, Mårup Kirke, Rhododendronparken i Brønderslev...
Grunden er plan omkring huset og skråner mod øst nedad mod tæt randbeplantning af nåletræer og hybenhække samt enkelte fritstående buske og træer. Derudover er grunden græsbevokset og giver god plads til boldspil og leg.
Ejendommen er et sort træhus med eternittag,  Der er hvide vinduer og hvide plasttagrender. Sælger har fået isoleret loftet, indsat nyt køkken, sat ny beklædning på væggene, lagt ny gulvbelægning, lavet gulvvarme med el på badeværelset, installeret varmepumpe/aircondition, der kan styres med telefonen, så der er varmt, når man ankommer. Der er endvidere installeret bredbånd.
Indvendigt er der faste tæpper i opholds- og soverum og klinker eller vinyl i køkken og bad. Der er et badeværelse med bruser. Huset har 2 soverum, det ene med en dobbeltseng samt en sovesofa til 1 person, det andet med en dobbeltseng, altså i alt 5 sovepladser. Der er en helt ugenert morgenterrasse mod øst og en delvist overdækket terrasse mod syd. Huset opvarmes med el og varmepumpe og der er desuden en brændeovn, der nemt kan give nogle ekstra varmegrader en aften, hvor det blæser for meget til at sidde på terrassen.
Et udlejningspotentiale for denne ejendom vil ligge omkring 50.000 om året.

Kontakt din Ejendomsmægler i lysets land

person

Hedegaard Madsen Lønstrup a/s
Strandvejen 55, Lønstrup
hm@hedegaard-madsen.dk

98 96 01 01

Bestil salgsopstilling

Ja tak! jeg ønsker en salgsopstilling på overstående bolig.