Lyngbyvej 182, Nr. Lyngby Syd 9480 Løkken

Boligtype: Fritidshus
Kontantpris: 1.765.000
Udbetaling: 90.000
Brutto ekskl. ejerudg.: 7.500
Netto ekskl. ejerudg.: 6.464
Ejerudgift pr. md. 1.341
Beliggenhedsby: Nr. Lyngby Syd
Boligareal: 131 m2
Grundareal: 799 m2
Antal plan: 1
Værelser/stuer: 5 / 1
Byggeår: 1930
Ombygningsår: 2005
Sagsnr. FH4581

Fritidshus nær vandet

Beliggenhed:
Vi befinder os på Nordjyllands vestkyst mellem badebyerne Løkken og Lønstrup, og der er cirka 20 km til Hjørring og Brønderslev, hvor man kan komme på motorvej E39. Derfra er der knapt to timer til Aarhus. Løkken og Lønstrup byder på gode butikker og restauranter og indenfor en times kørsel har man både Aalborg Zoo, Fårup Sommerland, Nordsøen Oceanarium - og en lang række andre oplevelser - indenfor rækkevidde. I Nr. Lyngby er der en sommerkøbmand, og derudover kan man hygge sig med et godt glas fadøl på Fisher's Rest, der også byder på mad og live musik en gang imellem. Restauranten på Hotel Lyngby Mølle er indtil videre åben om sommeren. Mellem Nr. Lyngby og Lønstrup finder man i øvrigt Rubjerg Knude Fyr, der for et par år siden blev flyttet omkring 70 meter væk fra kanten af klinten - under stor mediebevågenhed fra det meste af verden. Familier med små børn vil nyde Family farm med marsvin, kaniner, geder og andre dyr. man kan også tage en runde fodboldgolf - men pas på(!) Det forlyder at Loch Ness-uhyret har familie på disse kanter.
Grunden:
Grunden er plan og græsbevokset med lidt bevoksning mod syd. Mod den nærmeste nabo er der en lav vold med lidt bevoksning af løvfældende træer og buske.De flisebelagte terrasser er indhegnede mod vejen, men bag huset er der god plads til fri leg. Der er kun 5-6 minutters gang hen til nedkørslen til stranden, så det tager ikke lang tid at smutte ned for at få sin morgendukkert.
Boligen:
Boligen er et hvidt halvandetplans stenhus med eternittag. De nye mahognivinduer er speciallavet til huset. Det har tidligere været helårsbeboelse, men er nu ombygget og registreret som sommerhus. Ombygningen er nøje gennemtænkt og arkitekttegnet, og der er virkelig kælet for detaljen i ombygningen.
Huset indeholder i stueplan et stort køkken/alrum, en stue med opgang til overetagen, et gæstetoilet, et badeværelse med spa og sauna samt et soveværelse med dobbeltseng. Overetagen rummer en repos, 2 soveværelser med dobbeltseng + en enkeltseng samt et værelse med 2 sovepladser. I alt er der sengepladser til 10 personer. Det er værd at bemærke, at brændeovnen er fra 2005, så den skal ikke skiftes i forbindelse med en handel.
Udlejning:
Ejendommen udlejes gennem Sol og Strand med husnummer 11-3163 og burde ved fuld udlejning kunne indbringe omkring 60-80.000 om året.

Kontakt din Ejendomsmægler i lysets land

person

Hedegaard Madsen Lønstrup a/s
Strandvejen 55, Lønstrup
hm@hedegaard-madsen.dk

98 96 01 01

Bestil salgsopstilling

Ja tak! jeg ønsker en salgsopstilling på overstående bolig.