Ørnegaardsvej 10A, Kettrup Bjerge 9480 Løkken
Boligtype: | Fritidshus |
Kontantpris: | 3.595.000 |
Udbetaling: | 180.000 |
Brutto ekskl. ejerudg.: | 14.551 |
Netto ekskl. ejerudg.: | 12.782 |
Ejerudgift pr. md. | 3.392 |
Beliggenhedsby: | Kettrup Bjerge |
Boligareal: | 97 m2 |
Grundareal: | 3211 m2 |
Antal plan: | 1 |
Værelser/stuer: | 5 / 2 |
Byggeår: | 1963 |
Ombygningsår: | 1997 |
Sagsnr. FHE4394
SUPER HAVUDSIGT
Kettrup Bjerge er et superdejligt ferieområde. Det ligger mellem Løkken og Blokhus på Nordjyllands
vestkyst, ud for den lille landsby Ingstrup. Her er der en rigtig fin ostebutik i Ingstrup Mejeri. Der sælges
mange forskellige oste - og om fredagen kan man forudbestille tapasplatter, der leveres med brød og
smør, så indkøbene til fredag aften kan klares på én gang.
Ingstrup er i øvrigt kendt som ”Bogby”. Rundt i byen står der om sommeren små bogbutikker, hvor man
kan købe en brugt krimi, biografi, roman eller andet. Har man specielle ønsker, så er ”Bogbrugsen” det
rigtige sted. Her er bøger i alle afskygninger, nyere og gamle, slidte og ubrugte - og til en billig penge. I
området er der mange gode udflugtsmuligheder. Fårup Sommerland og Blokhus ligger et kvarters kørsel
mod syd, Rubjerg Knude Fyr godt et kvarters kørsel mod nord, Løkken byder på restauranter og
dagligvare- og specialbutikker, Lønstrup har krogede gader, kunsthåndværkere, Hjørring har gode
shoppingmuligheder - og så er der Hirtshals, Nordsøen Oceanarium, Skagen, Ørnereservatet...
Grunden ligger i kuperet terræn, som er absolut fri for biltrafik. Der er ingen gennemkørsel til stranden, så
der kommer ikke andre end beboerne. Det er nemt at gå ned til stranden ad stier gennem klitterne, og
stranden her er meget bred.
Der er absolut ingen vedligeholdelse af grunden, så det udvendige arbejde begrænser sig til
malearbejde en gang hvert tredje år eller deromkring.
Huset fremstår i rødmalede blokhusbrædder med hvide stakitter, udhæng og vinduesrammer. Huset har
et nyere ståltag (Decra) med ovenlysvinduer og zinktagrender. Der er lækroge og terrasser både mod øst,
syd og vest, så solen kan følges hele dagen. Den bedste udsigt er fra vestterrassen og udestuen, der er
tilbygget i 1997. Her har man den flotteste udsigt til solnedgangen om sommeren. Alle terrasser er i træ,
og i niveau med gulvene indendørs, hvilket også betyder, at de nogle steder er hævet over terræn. På
terrassen mod vest kan man næsten føle sig som en kaptajn i stævnen på sit skib.
Indvendigt er der plankegulve og hvidmalede rustiklofter og -vægge. Soverummene er med gulvtæpper,
og der er naturligvis klinkegulve på badeværelserne.
Husets centrale rum er det store opholdsrum, der er i åben forbindelse med køkkenet og med direkte
udgang til syd-terrassen og via udestuen til vestterrassen. Det store soveværelse har faste skabe og
master badeværelse med brusebad og 2-personers spa. De 2 øvrige soverum må dele det andet
badeværelse, der ligeledes har brusebad. Via et vindfang er der adgang til morgenterrassen.
Der findes 2 depotrum til opbevaring af havemøbler, hynder m.m. Alt er i fin vedligeholdelsesstand.
Husets største aktiv er den fantastiske havudsigt, der bare skal opleves!
Ejendommen udlejes gennem Sol og Strand, og der vil ved fuld udlejning være et indtjeningspotentiale i
omegnen af 100.000.
Kontakt din Ejendomsmægler i lysets land

Hedegaard Madsen Lønstrup a/s
Strandvejen 55, Lønstrup
hm@hedegaard-madsen.dk
98 96 01 01