Lillehundsvej 6, Skallerup Klit 9800 Hjørring

Boligtype: Fritidshus
Kontantpris: 1.795.000
Udbetaling: 90.000
Brutto ekskl. ejerudg.: 7.548
Netto ekskl. ejerudg.: 6.587
Ejerudgift pr. md. 2.212
Beliggenhedsby: Skallerup Klit
Boligareal: 61 m2
Grundareal: 2513 m2
Antal plan: 1
Værelser/stuer: 3 / 1
Byggeår: 1972
Ombygningsår: 2005
Sagsnr. FH4216

NY PRIS - GIV ET BUD

Flot havudsigt!
Lillehundsvej ligger på toppen af den gamle kystskrænt ved Skallerup Klit. Vejen er blind, så der er ingen gennemgående trafik. Man kan gå ned gennem området og igennem Skallerup Seaside Resort, når man vil ned for at tage en morgendukkert. Skulle vejret drille - eller mangler man bare noget at tage sig til, så er feriecentret i øvrigt et mylder af aktiviteter fra vandland til tennis, fra besøgslandbrug til romersk bad - og der er både købmand og restaurant. På et kvarters tid i bil er man i Lønstrup eller Hjørring med de mange oplevelser, de kan byde på.
Huset her har en rigtig god havudsigt fra terrassen. Om sommeren går solen ned i nordvest, derfor er der også terrasse næsten hele vejen rundt om huset. Grundstykket er næsten plant med en del bevoksning af løv- og nåletræer. Der er kun slået græs lige rundt om huset, så der er en græsplæne til boldspil mm. Træterrasserne er delvist indhegnede, og både fra terrassen og fra den fine spa kan man sidde og nyde udsigten over vandet lige til solnedgang. Det er værd at nævne, at  solen om sommeren går op til 30 minutter senere ned end i Syddanmark.
Huset er et sortmalet, klinkbygget træhus med cementstenstag, hvide udhæng og vinduesrammer. Skorstene fremstår i gule, flammede mursten. Den store karnap mod vest trækker meget lys ind i huset, som indvendigt består af køkken/alrum i åben forbindelse med opholdsstuen, 2 soverum samt bad. Køkkenet er med grebsfrie låger og holdt i hvidt med hvidevarer i hvidt eller med stålfronter samt sort glaskeramisk komfur. Ovn og mikroovn er indbyggede i god arbejdshøjde, og da køkkenet er i åben forbindelse med stuen, er det enkelt at tale sammen, uanset om der laves mad eller slappes af. Badeværelset har klinker på gulvet, bruseniche, toilet, en håndvask med skab under, vaskemaskine og desuden et skab med husets vandvarmer. Der er overalt lyse trælofter til kip, hvide vægge og parketgulve. Indretningen er holdt i sort og hvidt med enkelte indslag af farve i tekstiler og øvrig udsmykning. Hele stemningen i huset er lys og let, og man er sikker på at få tanket op af D-vitaminer med de mange vinduer. Der er også udgange til terrasser flere steder rundt om huset, så alt lægger op til, at man nyder sommeren.
Huset udlejes for 75-80.000 om året. Hvis man investerede f.eks. 400.000 i at lave en tilbygning med 2 soverum mere og et ekstra badeværelse, burde man kunne udleje for 100-120.000 om året.
Huset opvarmes med el, varmepumpe og en stor brændeovn. Vandforsyningen klares med den store vandvarmer på badeværelset, og spaen på terrassen opvarmes med el. Der er netop foretaget kloakering i området, så huset nu er på offentlig kloak i stedet for nedsivninganlæg.

Kontakt din Ejendomsmægler i lysets land

person

Hedegaard Madsen Lønstrup a/s
Strandvejen 55, Lønstrup
hm@hedegaard-madsen.dk

98 96 01 01

Bestil salgsopstilling

Ja tak! jeg ønsker en salgsopstilling på overstående bolig.