Hedegaard Madsen Lønstrup - Telefon 98 96 01 01

Sommervej 23, Nørlev 9800 Hjørring

Boligtype: Fritidshus
Kontantpris: 1.295.000
Udbetaling: 65.000
Brutto ekskl. ejerudg.: 5.249
Netto ekskl. ejerudg.: 4.600
Ejerudgift pr. md. 2.130
Beliggenhedsby: Nørlev
Boligareal: 70 m2
Grundareal: 1349 m2
Antal plan: 1
Værelser/stuer: 3 / 1
Byggeår: 1965
Ombygningsår: 2018
Sagsnr. FH4290

HYGGELIGT MODERNISERET

Det er en herlig fornemmelse at stoppe på den lille parkeringsplads før nedkørslen til Nørlev Strand og kigge ud over området. Her synker skuldrene lige en centimeter ned og man trækker vejret friere, for her er ro, nul stress og ren afslapning. Indlandsklitten, som man holder på, er egentlig den gamle kystskrænt, som har hævet sig siden den sidste istid og givet plads til det marine forland, som er den tekniske betegnelse for hævet havbund. Under alle omstændigheder har vi et herligt område, som nogle steder er kuperet og andre steder mere fladt.
Sommerhuset her ligger i 6-7 række fra stranden, men der er stadig bare 5 minutters gang til bølgerne. Grunden er plan og dels græsbevokset, dels med ekstensiv vegetation, som der ikke skal gøres noget ved. I skellet mod nærmeste nabo er der høje grantræer, mens der ellers er åbent landskab. Der er træterrasser rundt om huset mod øst, syd og vest, så der er god mulighed for at finde en lækrog. Om ikke andet, så er den overdækkede terrasse et sikkert valg.
Huset er et sort træhus med tag i eternit, hvide udhæng, døre og vinduer. Indvendigt er huset helt nyrenoveret i 2018 med nye gulve og lofter. Det indeholder en stor stue i åben forbindelse med køkkenet og med en hyggelig spisekrog ved karnappen mod nord. Der er 2 værelser, et med dobbeltseng og et med 2 enkeltsenge. Herudover mulighed for at lave udhus om til værelse med indgang fra stuen. Badeværelset har toilet, håndvask og bruser. Der er udgang til østterrassen gennem køkkendøren og til de øvrige terrasser ad døre fra stuen.  I vinter er der bygget et redskabsrum/udhus på 9 m2 umiddelbart øst for morgenterrassen. Det bemærkes, at der er indlagt bredbånd i huset.
Huset udlejes gennem Sol og Strand og der budgetteres med 45-50.000 i lejeindtægt om året.

Kontakt din Ejendomsmægler i lysets land

person

Hedegaard Madsen Lønstrup a/s
Strandvejen 55, Lønstrup
hm@hedegaard-madsen.dk

98 96 01 01

Bestil salgsopstilling

Ja tak! jeg ønsker en salgsopstilling på overstående bolig.