Hedegaard Madsen Lønstrup - Telefon 98 96 01 01

Oddervej 3, Nr. Rubjerg 9480 Løkken

Boligtype: Fritidshus
Kontantpris: 1.645.000
Udbetaling: 85.000
Brutto ekskl. ejerudg.: 7.641
Netto ekskl. ejerudg.: 6.266
Ejerudgift pr. md. 2.047
Beliggenhedsby: Nr. Rubjerg
Boligareal: 109 m2
Grundareal: 6597 m2
Antal plan: 1
Værelser/stuer: 4 / 1
Byggeår: 2006
Ombygningsår:
Sagsnr. FH4023

UNDER HANDEL

Det idylliske sommerhusområde Nørre Rubjerg ligger mellem Nørre Lyngby og Lønstrup. Der er 3-4 kilometer til Lønstrup med helårsåben dagligvarebutik, caféer, restauranter og kunsthåndværkere med åbne værksteder. Indenfor 10 minutters kørsel når man også til Løkken, hvor der er et livligt badeliv om sommeren. Her finder man en helt særlig ting for vestkysten, nemlig de mange badehuse. De er alle privatejede og opstilles på stranden i maj måned. Familierne benytter dem som fast base for sommerlivet, dog ikke om natten, man må nemlig ikke overnatte i husene, som er ca. 6 m2. På Nordjyllands vestkyst findes badehusene kun et sted mere, nemlig i Blokhus, men der er flest i Løkken, nemlig omkring 500. Badestranden er stor nok til, at man også kan finde et sted at være uden badehus. Den strækker sig kilometer efter kilometer både mod nord og syd.
 
Grunden:
Plan, græsbevokset grundstykke med randbeplantning af høje nåletræer og derudover nogle fritstående løv- og nåletræer. Huset ligger med facade mod vest og terrasse næsten hele vejen rundt, så man har mulighed for at følge solen.
 
Boligen:
Dejligt, sortmalet træhus med tag af sorte cementsten og hvide udhæng, døre og vinduesrammer. Der er flisebelagt terrasse mod øst og træterrasse mod vest - begge i hele husets længde.
Indvendigt er der overalt lyst og venligt. Der er dels trægulve, dels klinkegulve med gulvvarme og med mønstre af indlagte strandsten. Væggene er hvide gipsvægge og lofterne, som går til kip, er i helt lyst træ. De store vinduespartier trækker meget lys ind i stuen, og Morsø brændeovnen kan give al den varme, man behøver.
Husets centrale rum er den store opholds- og spisestue, som står i åben forbindelse med køkkenet. Stilrent egetræskøkken med massive bordplader, grå låger og har alt nødvendigt udstyr, så man ikke skal spilde for megen tid dér, bl.a. fuldt integreret opvaskemaskine og køleskab. Stuen er indrettet med møbler i bøgetræ med grå polstring og med puder og plaider i livlige farver. Der er 3 soverum i huset, to med dobbeltseng og indbyggede skabe, det ene af værelserne tillige en hems med 2 sovepladser og endelig et rum med 2 køjer. Huset har 2 badeværelser. Det store har en 2-personers spa, bruseniche med matterede glasvægge, sauna og et stort bordarrangement. Det lille badeværelse har bruseniche, et lille bordarrangement ved håndvasken, vaskesøjle og et skab til rengøringsartikler, støvsuger mv.
Huset er udstyret med alarm og har varmestyring med mobilkontrol, så man kan tænde for varmen med sin telefon.
Andre bygninger:
Et udhus er indrettet med redskabsrum, anneks og et gæstetoilet med wc og håndvask. Denne anvendelse er dog ikke registreret i BBR-meddelelsen.
Udlejning:
Ved fuld udlejning bør dette hus indbringe 45-60.000 om året til ejer.

Kontakt din Ejendomsmægler i lysets land

person

Hedegaard Madsen Lønstrup a/s
Strandvejen 55, Lønstrup
hm@hedegaard-madsen.dk

98 96 01 01

Bestil salgsopstilling

Ja tak! jeg ønsker en salgsopstilling på overstående bolig.