Kystvejen 89, lønstrup 9800 Hjørring
Boligtype: | Fritidshus |
Kontantpris: | 680.000 |
Udbetaling: | 35.000 |
Brutto ekskl. ejerudg.: | 2.883 |
Netto ekskl. ejerudg.: | 2.513 |
Ejerudgift pr. md. | 1.940 |
Beliggenhedsby: | lønstrup |
Boligareal: | 49 m2 |
Grundareal: | 1199 m2 |
Antal plan: | 1 |
Værelser/stuer: | 3 / 1 |
Byggeår: | 1967 |
Ombygningsår: |
Sagsnr. FH4205
SOLGT
Denne fine feriebolig ligger i det centrale Lønstrup - umiddelbart nordøst for byens centrum. Alle
forretninger, restauranter, gallerier, keramikere, glaspustere sølv- og guldsmede nås på ganske få
minutter til fods. Det samme er tilfældet med stranden, ophalerpladsen, vinterbadepladsen etc. Kort
og godt ligger ejendommen i et meget populært område.
Der er også mange attraktioner i omegnen. Kystklinten mod syd fra Lønstrup er nogle steder næsten
50 m høj og strækker sig helt ud forbi Rubjerg Knude fyr og sydpå mod Løkken. Rubjerg Knude Fyr
trækker usædvanligt mange besøgende i øjeblikket, fordi der planlægges flytning af fyret. Man kan
ikke komme op i fyret lige nu, men man kan kigge på arbejdet, hvor hele fyret omkring uge 43 skal
flyttes ca. 80 meter tilbage fra skrænten - i èt stykke. Hirtshals byder på shopping og Nordsøen
Oceanarium, Hjørring har meget mere shopping, museer, teater - og jernbaneforbindelser til
Hirtshals, Frederikshavn/Skagen og Aalborg. Fårup Sommerland ligger en halv times kørsel mod syd
i retning af Blokhus, Badebyen Løkken har gode restauranter, mole med plads til lystfiskere,
bolchekogeri, bryghus og meget mere. Rhododendronparken i Brønderslev er flottest fra maj til
august, hvor de mange rhododendroner og azaleaer blomstrer. Ørnereservatet ved Tuen byder på
imponerende opvisninger af de store rovfugle, nogle stryger lige hen over hovederne på tilskuerne og
andre hopper rundt mellem tilskuerne, hvis der er mad at finde. Tverstedsøerne er et besøg værd
hele året - eller besøg kræmmerne Jens og Mads, som vi har set på TV. Marianne Isagers strik er
kendt i vide kredse, besøg hendes butik lige øst for Tversted, her kan både købes garn og færdige
strikvarer.
Grunden er plan og græsbevokset med masser af plads til leg og boldspil. Langs skel er der dels
bevoksning, dels stakit. Mod vejen er der græsbevokset, men der kunne sagtens afskærmes noget
mere. Under alle omstændigheder er der fint privatliv på terrassen, der strækker sig lagns syd- og
vestsiden af huset. Den store entré anvendes også som havestue, hvor man kan nyde solnedgangen
uden at være udsat for vind og vejr.
Boligen er et hyggeligt og charmerende, grønmalet sommerhus med en god udnyttelse af alle
kvadratmeter. Der er etableret store, indhegnede solterrasser rundt om huset, hvor der er rigtig gode
sol- og læforhold. Indvendigt er der trævægge og -lofter i rustik. Gulvene er vinyl i stue og køkken,
klinkegulv på badeværelset og gulvtæppe i de 2 soverum. Køkkenet er i forbindelse med stuen, kun
adskilt af en halvvæg. Hovedhuset indeholder stue/køkken, bad og et soverum med dobbeltseng.
Garagen har et depotrum/udhus, der er indrettet som anneks med 4 sovepladser.
Huset opvarmes med el. Der suppleres med en flytbar gasovn.
Hvis man ønsker at bygge nyt, kan man indenfor lokalplanen bygge 120 m2 beboelse med en max
bygningshøjde på 5 m. Dertil vil det være tilladt at have carport eller garage. Lokalplanen for området
kan findes på dette link. https://dokument.plandata.dk/11_3245361_1494418657577.pdf (delområdet
for denne ejendom starter på side 1630)
Kontakt din Ejendomsmægler i lysets land

Hedegaard Madsen Lønstrup a/s
Strandvejen 55, Lønstrup
hm@hedegaard-madsen.dk
98 96 01 01