Hedegaard Madsen Lønstrup - Telefon 98 96 01 01 hm@hedegaard-madsen.dk

Vi står stadig til rådighed for vurdering og fremvisning og benytter naturligvis værnemidler i henhold til gældende regler for håndtering af Corona-virus.
Ring eller skriv, som I plejer.

Klitageren 19, Tornby 9850 Hirtshals

Boligtype: Fritidshus
Kontantpris: 2.445.000
Udbetaling: 125.000
Brutto ekskl. ejerudg.: 10.171
Netto ekskl. ejerudg.: 8.876
Ejerudgift pr. md. 2.589
Beliggenhedsby: Tornby
Boligareal: 121 m2
Grundareal: 2645 m2
Antal plan: 1
Værelser/stuer: 4 / 1
Byggeår: 2013
Ombygningsår:
Sagsnr. FH4465

NYHED

Tornbys sommerhusområder strækker sig langs kysten fra lige syd for Hirtshals og næsten ned til Sønder Tornby, som er en driftig lille by med skole, dagligvarebutik og stoppested for Hirtshalsbanen. En sjov attraktion for de fleste familier er Tornby gamle Købmandsgård, hvor man kan se legetøj fra da bedstefar var dreng og en udstilling med gamle købmandsvarer. Når man har betalt entréen, er der forresten kaffe og søsterkage med i prisen.
Der er bare få km til motorvejen (E39) og så er man faktisk i Århus på lige godt 2 timer.  Som udgangspunkt for udflugter ligger Tornby godt. På en time når man til Fårup Sommerland ved Blokhus eller til Skagen, og mellem de yderpunkter har man både Rubjerg Knude Fyr, Den tilsandede kirke, Lønstrup, Tversted, Cloostårnet, Nordsøen Oceanarium, Råbjerg Mile...
Grunden her er plan og græsbevokset. Der er kun slået græs lige rundt om huset, ellers er grunden vedligeholdelsesfri. Det er en nyere udstykning, så der er ikke vokset en masse træer op endnu, men man kan godt være heldig at se et rådyr gå forbi, hvis man er tidligt oppe om morgenen. Indkørslen er belagt med grå granitskærver. Der er flisebelægning på den ene side af huset - morgenterrassen, der vender mod øst, og en stor, delvist indhegnet og delvist overdækket træterrasse mod vest/syd. Der er ca. 800 meter til stranden - en rask gåtur på bare 5-10 minutter.
Huset udlejes ved Sol og Strand og har en dokumenteret lejeindtægt på 115.000 brutto for 2019.
Det skønne, arkitekttegnede luksussommerhus er sortmalet med oliebaseret træbeskyttelse. Der er vinduer og døre i mahogni, taget er et cementstenstag, og tagrender og nedløb er i zink. Huset opvarmes med el og der er installeret en varmepumpe. Dertil kan den store brændeovn sagtens give et par ekstra varmegrader. Huset er godt isoleret, med 300 mm rockwool i lofter, 200 mm i ydervægge og 100 mm i skillevægge. Lofter er i lud/voksbehandlede profilbrædder. Indvendige vægge er opbygget med et træskelet, der er isoleret og beklædt med Fermacell-plader, hvorpå der er hvidmalet glasvæv. Gulvene i stue og opholdsrum er med en slidstærk belægning fra tyske Hamberger, mens flisegulvene, der alle har gulvvarme, er med italienske Tecnolite fliser med slidstyrke 5. Hvide Swe-door døre, karme, gerigter og fodlister fuldender det fine æstetiske udtryk, huset har. 
Det centrale rum i huset er helt naturligt stuen, der har direkte adgang til den store terrasse. Der er god forbindelse til køkkenet, som er et Kvik-køkken med kuglelejeskuffer og soft-close. Der er naturligvis alle nødvendige hvidevarer, herunder bl.a. en opvaskemaskine med integreret front. Fra køkkenet er der udgang til morgenterrassen.
Huset indeholder 3 soverum, alle med god skabsplads. De to har dobbeltseng og det sidste har 2 enkeltsenge. Derudover er der mulighed for et par sovepladser på hemsen, hvis det er nødvendigt. Hemsen har opgang fra stuen.
Der er 2 badeværelser. Begge har håndvask, brus, toilet og håndklædetørrer. Dertil har det lille badeværelse en vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler, mens det store badeværelse har spa og sauna.
Det fine aktivitetsrum i sidebygningen indeholder forskellige spil, en Playstation 3 og er i øvrigt udstyret med en hyggelig siddegruppe med sækkestole, sofabord og en sovesofa.
Stue, værelser, hems og aktivitetsrum har alle TV og internetforbindelse. Der er YouSee internet og Hjørring Antenneselskab, og desuden wifi-router.

Kontakt din Ejendomsmægler i lysets land

person

Hedegaard Madsen Lønstrup a/s
Strandvejen 55, Lønstrup
hm@hedegaard-madsen.dk

98 96 01 01

Bestil salgsopstilling

Ja tak! jeg ønsker en salgsopstilling på overstående bolig.