Flodbækvej 3, Tversted 9881 Bindslev

Boligtype: Fritidshus
Kontantpris: 1.325.000
Udbetaling: 70.000
Brutto ekskl. ejerudg.: 5.630
Netto ekskl. ejerudg.: 4.853
Ejerudgift pr. md. 2.123
Beliggenhedsby: Tversted
Boligareal: 64 m2
Grundareal: 1798 m2
Antal plan: 1
Værelser/stuer: 3 / 1
Byggeår: 1978
Ombygningsår:
Sagsnr. FH4591

SOLGT

Tversted ligger i Nordjylland ved kysten af Tannis Bugt, som strækker sig fra Hirtshals til Gammel Skagen. Det er en hyggelig badeby med en del fastboende i bymidten. Der er købmand og flere restauranter og butikker i byen -en af de bedst kendte butikker er nok "Det Blå Ishus", der ligger lige ved nedkørslen til stranden. Her har man en godmodig kappestrid med naboen, "det Grå Ishus", om Danmarks største vaffelis og Danmarks bedste guf.
Det østlige Tversted ligger dejligt placeret i læ for den barskeste vestenvind. Der er godt vokset op her i sommerhusområdet, som består af klitbakker afvekslende med plane områder. Her lige rundt om huset er der nogenlunde plant, så der er blevet plads til en græsplæne. I et hjørne af grunden er der en klittop, hvor der fra bænken er et fint havkig. Sommerhusområdet grænser op til fredet klithede, som man går igennem, når man skal ned på stranden.
Det mørkegrønne træhus har hvide vinduer og døre samt hvide taginddækninger. Taget er et eternittag og brændeovnen har stålskorsten. Den store terrasse, der er delvist overdækket, vender mod vest, hvilket betyder, at den er vendt mod solnedgangen. Der er fin sol det meste af dagen, og ellers er der jo græs på syd- og østsiden af huset, hvor der sagtens kan anbringes en drømmeseng.
Indgangen til huset er i nordgavlen, hvor man kommer ind i en korridor med et værelse til hver side. Derefter er der til den ene side badeværelse med bruser, og til den anden side er der et depotrum til bl.a. havehynder. Endelig kommer man ind i husets største rum, den store ophold- og spisestue, som er i god forbindelse med køkkenet, kun adskilt af en fløj med underskabe.
Der er i øjeblikket ingen udlejningsaftale, men huset udlejes en smule til venner og bekendte. Hvis huset stod til fuld disposition for et udlejningsbureau, er der et indtjeningspotentiale i størrelsesordenen 50.000 om året.

Kontakt din Ejendomsmægler i lysets land

person

Hedegaard Madsen Lønstrup a/s
Strandvejen 55, Lønstrup
hm@hedegaard-madsen.dk

98 96 01 01

Bestil salgsopstilling

Ja tak! jeg ønsker en salgsopstilling på overstående bolig.