Kystvejen 90, Lønstrup 9800 Hjørring
Boligtype: | Fritidshus |
Kontantpris: | 1.995.000 |
Udbetaling: | 100.000 |
Brutto ekskl. ejerudg.: | 8.111 |
Netto ekskl. ejerudg.: | 7.115 |
Ejerudgift pr. md. | 2.118 |
Beliggenhedsby: | Lønstrup |
Boligareal: | 103 m2 |
Grundareal: | 1146 m2 |
Antal plan: | 1 |
Værelser/stuer: | 4 / 1 |
Byggeår: | 1967 |
Ombygningsår: | 2005 |
Sagsnr. FH4235
UNDER HANDEL!
Lønstrup er en idyllisk badeby, som i kraft af sine sommerhusområder hver sommer bliver til en større
dansk provinsby med masser af butikker, restauranter, kunsthåndværkere, gallerier og iscaféer. Den
ligger næsten stik vest for Hjørring, som med E39 har hurtige vejforbindelser til Hirtshals, Aalborg og
resten af Danmark
De fine sommerhusområder ligger både syd, øst og nord for centrum. Her er der ro, måske lidt trafik, hvis
huset ligger nær en af hovedfærdselsårerne, og ellers plads til lærkesang og en gang i mellem lyden af
en fasan, der føler sig gået for nær. Dette sommerhusområde, der ligger ovenpå den gamle
stenalderkystskrænt, begynder øst for centrum og strækker sig mod nord op til Harerenden, som er et helt
specielt område med bløde klitbakker og rigtig mange huse med havudsigt, fordi bevoksningen holdes
lav. Den nærmeste adgang til stranden er lidt i den retning og så ned af en af de mange stier gennem
området.
Huset ligger på en plan grund, der er randbeplantet med forskellige løvfældende træer/buske. Der er en
fin græsplæne til boldspil eller vandkampe og indkørsel samt et større areal med sorte granitskærver til
parkering. Den delvist indhegnede træterrasse er omkranset af huset mod vest, nord og øst, så der bør
altid kunne findes et sted med læ.
Huset er sortmalet med hvide lister, døre, vinduesrammer, udhæng og tagrender. Der er listepaptag, som
er et af de tage, der faktisk gives længst garanti på. Indvendigt er der kraftige laminatgulve, samt flotte
store klinker i fordelingsgang og badeværelser, der alle kan klare alle vejrlig, lyse trævægge og -lofter.
Indretningen er holdt i hvidt og dæmpede farver, der giver en vidunderlig ro i sindet. Den store stue, som
er i åben forbindelse med køkkenet har et flot lysindfald fra det store vinduesparti, der går helt til kip.
Huset har 3 soverum og 2 badeværelser, hvor det ene er med en stor spa - og ovenlysvinduer. Dette er
placeret så det er master badeværelse, som ligger i forbindelse med master soveværelset. Indretningen
ses i øvrigt bedst af grundplanen - og billederne taler for sig selv om en rolig oase som base for familiens
ferier.
Huset er opvarmet med et nyt luft-vand varmepumpe med gulvvarme i alle rum, der individuelt kan styres
via Danfoss Link (2018). Du kan således styre varmen i huset allerede inden du tager hjemmefra fra din
telefon eller tablet.
Huset har 100/100 fibernet, således du kan flytte arbejdspladsen til sommerhuset. Der er ligeledes
antennestik i alle værelser i tilfælde af at vejret gør, at man vil tilbringe dagen indendørs.
Huset udlejes gennem DanCenter fra sæson 2020. Som giver en lejeindtægt på ca. 85.000,- til ejer. Hertil
kommer lejernes forbrug af lys og varme, som cirka dækker udgifterne hertil.
Kontakt din Ejendomsmægler i lysets land

Hedegaard Madsen Lønstrup a/s
Strandvejen 55, Lønstrup
hm@hedegaard-madsen.dk
98 96 01 01