Bredningen 17, Lønstrup 9800 Hjørring

Boligtype: Fritidshus
Kontantpris: 1.695.000
Udbetaling: 85.000
Brutto ekskl. ejerudg.: 7.213
Netto ekskl. ejerudg.: 6.217
Ejerudgift pr. md. 2.320
Beliggenhedsby: Lønstrup
Boligareal: 77 m2
Grundareal: 1502 m2
Antal plan: 1
Værelser/stuer: 4 / 1
Byggeår: 1983
Ombygningsår:
Sagsnr. FH4602

NYHED - Lønstrup Klint

Grunden her ligger næsten på toppen af Lønstrup-klinten med en eminent udsigt til havet og Rubjerg Knude Fyr. Samtidig ligger den bynært, og bare få hundrede meter nordpå er der trappe ned til stranden. Grunden er græsbevokset og rundt om terrassen mod syd, er der etableret en jordvold, som giver gode læforhold. Der er terrasse mod syd og mod vest, og her kan man nyde det enestående panorama at se solen gå ned i havet. Det er nyt hver dag. Det er nok en påstand, men man har ikke set en havudsigt, før man har set solen gå ned i havet.
Sommerhuset er i en lys blågrå farve i kraftigt 1-på-2 træværk med eternittag og hvide plasttagrender. Udhæng og vinduer er hvidmalede. Huset opvarmes fortrinsvis med en luft/luft varmepumpe (fra 2020), der hjælper med at holde elregningen nede. I forhold til ren elvarme, så får man cirka 4 kWh varme for 1 kWh el. Varmepumpen er tilsluttet Wi-fi og kan reguleres hjemmefra. På badeværelset er der gulvvarme. Huset er forsynet med elradiatorer, men de benyttes stort set ikke. Desuden er der en brændeovn, der kan give nogle ekstra varmegrader en kølig aften.
Huset er praktisk indrettet med stue mod syd med store vinduespartier til 3 verdenshjørner og naturligvis direkte udgang til den overdækkede terrasse mod syd. Indvendigt er der lyst og venligt med vægge og lofter i lys fyrrustik, gulve af asketræ og møblering og gardiner i lyse farver. Huset indeholder 3 soverum hver med dobbeltsenge, og badeværelset har bruseniche, toilet og håndvask samt vaskemaskine. Køkkenet er med opvaskemaskine fra 2016, elkomfur fra 2018, skabsfryser fra 2018, Køle/fryseskab og endelig  et vinkøleskab. Det er praktisk indrettet og har plads til det essentielle. Køkkenet ligger i god forbindelse med stuen, kun adskilt af en halvhøj bardisk med skabe. Ganske praktisk, når spisebordet står lige på den anden side af den.
Huset udlejes ikke, men bør ved fuld dispositionsret for et udlejningsbureau kunne give en indtjening i størrelsesordenen 70.000.
Enkelte genstande følger ikke med i handelen. Liste vil kunne fremskaffes

Kontakt din Ejendomsmægler i lysets land

person

Hedegaard Madsen Lønstrup a/s
Strandvejen 55, Lønstrup
hm@hedegaard-madsen.dk

98 96 01 01

Bestil salgsopstilling

Ja tak! jeg ønsker en salgsopstilling på overstående bolig.