Hedegaard Madsen Lønstrup - Telefon 98 96 01 01

Marensvej 13, Grønhøj 9480 Løkken

Boligtype: Fritidshus
Kontantpris: 1.095.000
Udbetaling: 55.000
Brutto ekskl. ejerudg.: 4.492
Netto ekskl. ejerudg.: 3.942
Ejerudgift pr. md. 2.469
Beliggenhedsby: Grønhøj
Boligareal: 125 m2
Grundareal: 2500 m2
Antal plan: 1
Værelser/stuer: 4 / 1
Byggeår: 1966
Ombygningsår: 2012
Sagsnr. FH3927

Unikt til prisen!

Området hedder Grønhøj og er meget søgt som ferieområde for folk, der vil være ugenert ude i klitten. Alligevel er der kun kort vej til f.eks. Feriehotel Grønhøj strand med helårsåben købmand, restaurant, badeland og en stor udendørs legeplads. Den nærmeste by er Ingstrup, der markedsfører sig som "bogby". På Ingstrup Mejeri kan man smage på osten, før man køber den. Derudover er der udmærkede indkøbsmuligheder i Saltum mod syd eller i Løkken mod nord, der også byder på flere gode restauranter. Fra sommerhuset kan man gå ad en lille sti til stranden, så man behøver ikke komme på asfaltvej til stranden. Turen tager højst 10 minutter.
Grunden er stort set plan og for størstedelens vedkommende græsbevokset med enkelte buskadser af hyben og nåletræer. Grunden er stort set vedligeholdelsesfri, man skal bare slå det område, hvor man vil have græsplæne.
 
Der er alle muligheder for at bygge om, bygge til eller bygge nyt. Man får ikke en grund med en tilsvarende beliggenhed billigere i dette område. Det er nu, der skal slås til!
Lidt atypisk for et sommerhus er dette hus muret i gule sten og med eternittag. Indvendigt er der gasbetonvægge, der er tapetserede og hvidmalede. Lofterne er overalt hvidmalede. I stuen er der træloft, i køkken og værelser er der gipsplader. Stuen, der er med gulvtæppe, vender mod syd. Herfra er der fra det store vestvindue et fint havkig. Mod øst er der udgang til terrassen, der ligger dejligt i læ for vestenvinden. Terrassen er i 2 niveauer, hvor det øverste niveau er på højde med stuen, resten 3 trin lavere og i niveau med grunden. Køkkenet er adskilt fra stuen. Det er et næsten nyt, hvidt elementkøkken med grå laminatbordplade og nye hvidevarer overalt.
Husets badeværelse har toilet, badekar med bruser og et fint lille håndvaskarrangement med granitexbordplade og underskab. Køkken, bad og entré har mørkegrå klinkegulve. Der er 2 værelser med hver 2 senge og et værelse med en enkeltseng. Alle tre værelser har trægulve.Endelig er der et kælderrum med klinkegulv, vaskemaskine og dartspil.
Huset udlejes gennem Nordvestkysten feriehusudlejning og kan ved fuld udlejning indbringe 35-45.000 kroner om året.

Kontakt din Ejendomsmægler i lysets land

person

Hedegaard Madsen Lønstrup a/s
Strandvejen 55, Lønstrup
hm@hedegaard-madsen.dk

98 96 01 01

Bestil salgsopstilling

Ja tak! jeg ønsker en salgsopstilling på overstående bolig.