Bondagervej 73, Lille Norge 9493 Saltum
Boligtype: | Fritidshus |
Kontantpris: | 3.495.000 |
Udbetaling: | 175.000 |
Brutto ekskl. ejerudg.: | 14.148 |
Netto ekskl. ejerudg.: | 12.427 |
Ejerudgift pr. md. | 2.331 |
Beliggenhedsby: | Lille Norge |
Boligareal: | 93 m2 |
Grundareal: | 2840 m2 |
Antal plan: | 1 |
Værelser/stuer: | 4 / 1 |
Byggeår: | 2018 |
Ombygningsår: |
Sagsnr. FHE4513
Herlig havudsigt - NYHED
Lille Norge er et helt specielt naturområde, der ligger lige nord for adressen her. Det fik sit navn, fordi
ejeren syntes, det mindede ham om Norge med høje, granbevoksede bakker. Selve Lille Norge er fredet
og er gennemkrydset af små stier og der er en del råvildt og fasaner i området. Nærmeste by er Saltum,
der har dagligvarebutik og en god slagter, der flere gange har fået medaljer for sine spegepølser. Lidt
mod nord finder man Ingstrup, der er kendt som "bogbyen". Her kan man rundt i byen finde små vogne,
hvor man for en tier eller tyver kan få læsestof med sig hjem. Byens gamle brugs er nu fælles bog- og
kulturhus med udlån og salg af bøger, og på Ingstrup Mejeri kan man få lov at smage på osten, før man
køber den. Om fredagen kan man købe tapas med ost og forskellige pølser, skinke mm, der dog skal
forudbestilles - men så er fredagsmenuen også hjemme. Fårup Sommerland ligger ti minutters kørsel
mod syd, og restauranten Fårup Skovhus, som man kommer forbi på vejen, har gode tilbud næsten hver
dag i ugen. Der er ca. 20 km til E39, og så kan man egentlig være i Aarhus på 2 timer.
Grunden her er let kuperet og ret højtbeliggende, så der er en fin havudsigt, selv om der er omkring 1.500
meter til stranden. I klart vejr kan man faktisk se næsten til Aalborg.
Ejendommen her er nybygget i de bedste materialer. Huset er klinkbygget og med sorte vinduer og døre.
Taget er i cembrit med græstørv, noget der forlænger holdbarheden af taget væsentligt, idet det ikke
slides af vind og vejr - det er et krav i lokalplanen, for at husene skal føje sig ind i landskabet så godt som
muligt. Hvis man står på et udsigtspunkt, så bliver udsigten bedre, fordi man lægger mindre mærke til
husene.
Indvendigt er der plankegulve, hvide vægge og lofter til kip, store panoramavinduespartier langs hele
vestsiden af huset og et herligt lysindfald. Som kontrast står den høje væg i stuen med sort
klinkbeklædning. De tre soverum har alle direkte udgang, to af dem til terrasser, det tredje direkte ud på
græsset.
Begge badeværelser har flisebeklædning på gulvene og op ad væggene, hvor det er nødvendigt.
derudover er vægge og lofter hvide. Der er brus, toilet og håndvask i begge, og det store badeværelse har
derudover en stor hjørnespa og adgang til sauna.
Husets centrale rum er den store stue, som er i åben forbindelse med køkkenet og naturligvis har direkte
udgang til terrasserne - både mod vest og syd.
Der er i øvrigt en carport med udhus i samme materialer som huset. Carporten fremgår ikke af
grundplanen, men findes i forlængelse af udhuset mod nord.
Ejendommen udlejes gennem Feriepartner Blokhus og burde ved fuld udlejning kunne give en indtjening
i omegnen af 90-110.000 om året
Kontakt din Ejendomsmægler i lysets land

Hedegaard Madsen Lønstrup a/s
Strandvejen 55, Lønstrup
hm@hedegaard-madsen.dk
98 96 01 01