Hedegaard Madsen Lønstrup - Telefon 98 96 01 01

Pramvej 2, Lønstrup 9800 Hjørring

Boligtype: Fritidshus
Kontantpris: 2.685.000
Udbetaling: 135.000
Brutto ekskl. ejerudg.: 10.917
Netto ekskl. ejerudg.: 9.581
Ejerudgift pr. md. 1.630
Beliggenhedsby: Lønstrup
Boligareal: 113 m2
Grundareal: 1624 m2
Antal plan: 1
Værelser/stuer: 6 / 1
Byggeår: 2012
Ombygningsår:
Sagsnr. FHE4376

NYHED - LÆKKERT

Lønstrup er en dejlig ferieby på Nordjyllands vestkyst. Her er smalle, krogede gader, finurlige butikker, kunsthåndværkere, gallerier, restauranter, supermarked og meget mere - og der er liv i byen hele året, fordi der er over 500 fastboende. Der er masser at se på og opleve, både i byen og rundt omkring. Vi kan nævne ophalerpladsen på stranden, den høje kystklint, der strækker sig fra Lønstrup ud forbi Rubjerg Knude, som nogle steder er 50 meter høj, Den Blå Café med biograf, koncerter mv. Nordsøen Oceanarium i Hirtshals, Ørnereservatet ved Tuen nær Tversted, Skagen, Fårup Sommerland, shopping i Hjørring...
Fra Lønstrup er der ca. 15 km til Hjørring, hvor man rammer E39 lige øst for byen. Derfra er der knapt to timer til Århus, hvilket også betyder, at der er mange sommerhuse i Lønstrup, hvor ejerne faktisk bor syd for Århus.
Grunden er plan og græsbevokset med hække eller volde i skellene. Der er et brændeskur/udhus i det fjerneste hjørne, en flisebelagt bålplads med siddepladser - og en udendørs spa, der er anbragt i en nedsænkning i haven. Mod vest er der terrasse i hele husets længde og mod syd er der en stor terrasse, hvor en del er overdækket og med udekøkken. Man kan gå ned i byens centrum på bare 5 minutter.
Huset har en helt speciel arkitektur og et særpræget udseende. De to bygninger fremstår udefra som en harmonisk og gennemført helhed med listepaptag, sortpatinerede metalinddækninger og lyse, persienneagtige stafferinger på langsiderne - se billederne.  Der er overalt valgt de bedste materialer og alt er indrettet, så der kommer mest muligt lys ind. Stue og køkken er en helhed, der faktisk strækker sig ud på terrassen også, hvor det fine udekøkken næsten gør det indvendige køkken overflødigt. I hovedbygningen er der køkken/stue i ét, soveværelse, entré med masser af skabsplads, badeværelse og toilet. Tilbygningen, som er en separat bygning - men under samme tag - har 4 soverum, der alle har direkte adgang udefra.
Med den gennemførte linje i arkitekturen, der strækker sig til både brændeskuret og indgangens stakit, der afskærmer renovationscontaineren, kunne man forestille sig, at indretningen var lige så stringent, men det er lykkedes ejer at kombinere stil og komfort, så der er rigtig sommerhushygge i huset.
Der er i BBR-meddelelsen registreret 3 udhuse, hvoraf det ene er indrettet som soveafdeling.

Kontakt din Ejendomsmægler i lysets land

person

Hedegaard Madsen Lønstrup a/s
Strandvejen 55, Lønstrup
hm@hedegaard-madsen.dk

98 96 01 01

Bestil salgsopstilling

Ja tak! jeg ønsker en salgsopstilling på overstående bolig.