






Tyttebærrenden 3, Lønstrup, 9800 Hjørring
Havudsigt. Højt i klitterne på Indlandsklitten. Flot natur og blind vej. Udsigt over Harerenden til Hirtshals Fyr. Læ og marehalm.
En perle af et sommerhus – sjældent udbudt til salg, i samme families eje i 29 år. Højtbeliggende, ugenert mod fredede indlandsklitter og med havudsigt fra ALLE rum!
Særdeles attraktivt sommerhus i absolutte luksus materialer sættes nu til salg.
Beliggenhed:
Dette skønne sommerhus ligger i det område nord for Lønstrup, der hedder Harerenden. I Harerenden ejer man 1/240 af området. Ca. 1.000 m² hører til adressen, og alt byggeri skal ligge inden for feltet på 160 m². I det daglige er der ikke forskel på at have hus her eller et andet sted. Fordelene er bl.a. billigere ejendomsskat og frit vandforbrug, samt at man ligger i et område, hvor man ved, der er kystsikret, og hvor landskabets karakter ikke bliver ændret.
Sommerhuset ligger ca. 300 meter fra stranden. På cykel er der 5 minutter til centrum af Lønstrup eller til Skallerup Seaside Resort, der har masser af aktiviteter for små og store. Desuden er der bowlingcenter, pub, købmandsbutik og restaurant.
Der er ro og god afstand til nærmeste naboer.
Boligen:
Sommerhuset er løbende blevet gennemrenoveret over de sidste 10-15 år, hvor de bærende konstruktioner og beklædningsmaterialer er udskiftet til nyt. Huset er isoleret med 200 mm i lofter, vægge og gulve – badeværelset undtaget herfra.
Udvendigt fornyet med: Hvidmalede mahognivinduer med lavenergiruder Climaplus (energiklasse A) og en smuk blokhusbeklædning i det stærke Douglastræ.
Indretning:
Indenfor mødes du af klassiske, 80 cm høje svenske Sødra-paneler og smukke, massive 20 mm egetræsplankegulve overalt. Boligen er indrettet med to soverum, et badeværelse samt et køkken-alrum med en smart dobbeltsovesofa i åben forbindelse med stuen. Der er en fantastisk rumfornemmelse, da alle lofter er ført til kip med en flot, bejdset limtræsbjælke.
Det eksklusive, tyske Alno-køkken er udstyret med en smuk, to meter lang granitbordplade med integrerede, 80 cm glaskeramiske kogezoner, samt integreret varmluftovn og køle-fryseskab i en flot skabsvæg. Alle hvidevarer er af mrk. Siemens.
Garage:
Der medfølger en ældre, brugbar garage. Den kan fornyes for billige penge, da alt Douglasbeklædning til en ny garage medfølger i prisen, sammen med mange andre byggematerialer.
Udlejning:
Der er udarbejdet et attraktivt og dokumenterbart udlejningspotentiale på kr. 90.000 - 110.000 om året.
Solnedgangen over Vesterhavet fra stuen og stemningen her skal opleves.

