Havtornvej 11, Lønstrup, 9800 Hjørring

NYHED - SOLGT

Lønstrup er en hyggelig badeby på Nordjyllands vestkyst, cirka 15 km vest for Hjørring. Ved Hjørring kan man køre på E39, og så er er man i Aarhus på omkring 2 timer. Der er liv i byen hele året, dels er der næsten 600 fastboende i byen, dels er der lejere i sommerhusene næsten året rundt - men der er naturligvis mere roligt om vinteren. Den store Spar-købmand har åbent hele året og mange kunsthåndværkere har åbne værksteder om vinteren, og nogle steder kan man lave sin egen souvenir, f.eks. i Glashuset. En af de store attraktioner i området er naturligvis Rubjerg Knude Fyr, der i efteråret 2019 blev flyttet 70 meter væk fra kanten af Knuden - under stor mediebevågenhed fra hele verden. Derudover kan vi nævne Nordsøen Oceanarium i Hirtshals eller Fårup Sommerland nær Blokhus - og der er mange mindre attraktioner, som giver et hav af gode ferieoplevelser.

Grunden her er stort set plan og har en del bevoksning i skel samt græsplæne rundt om huset. Hus og udhus danner sammen med stakittet mod nord en dejlig krog, hvor der næsten altid er læ, og huset er trukket tilbage på grunden, så man har en god, privat have. Mod syd er der et stykke af terrassen, der er overdækket, og den er opdelt, så der er et stykke med aftensol fra vest. De flisebelagte terrasser er overalt i samme niveau. Der er i øvrigt flisebelægning næsten hele vejen rundt om huset.

Det sorte træhus har hvide vinduer, underdæk og tagkanter. Taget er i fibercement og skorstenen er muret og hvidmalet. Indvendigt er der lyse ludbehandlede vægge og lofter med enkelte hvidmalede detaljer. Gulvene er i træ i opholdsrum og soverum, og køkkenet har vinylgulv. Badeværelset er renoveret inden for de seneste år med moderne, store klinker i brusenichen og helt opdateret. Der er tre soverum i huset. To er med dobbeltseng og det tredje har 2 sovepladser i køjer. I øvrigt er stuen og køkkenet kun adskilt med en halvmur, så der er god kontakt, uanset, hvor man befinder sig.

Ejendommen udlejes gennem Feriepartner med husnummer LN75931. Ved fuld dispositionsret for bureauet bør der ligge en indtjening i omegnen af 65-75.000 om året.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.