Kystvejen 104, Lønstrup, 9800 Hjørring

NYHED - SOLGT!

Denne ejendom ligger lige i starten af det unikke område, der kaldes Harerenden, i den nordlige ende af Lønstrup. Lønstrup er en badeby med helårsbeboelse i midtbyen, og i øvrigt en del faste beboere i sommerhusene også, da man må bo i sit sommerhus, når man er pensioneret og har haft huset i et år. Der er liv i byen hele året, for de store sommerhusområder rundt om byen tiltrækker mange turister. Derfor er der også mange butikker og kunsthåndværkere, der har åbent hele året. Turisterne tiltrækkes også af de store seværdigheder i området. Inden for en god halv time når man både til Nordsømuseet og Fårup Sommerland. bare 2 km syd for byen ligger Rubjerg Knude Fyr, som tiltrækker over 200.000 turister hvert år. Populariteten blev ikke mindre af, at fyret i 2019 blev flyttet 70 meter væk fra skrænten.

Om Harerenden kan det kort fortælles, at der i 1980-erne blev oprettet et IS med efterhånden 240 interessenter, der hver ejer en ideel anpart af området. Der ligger altid en lejekontrakt på jorden, der rækker 30 år frem i tiden, uanset at jorden faktisk ikke er lejet, men en anpart. Lokalplanen siger, at der hver adresse omfatter et område på ca. 1.000 kvadratmeter, hvorpå der må ligge i alt 100 kvadratmeter under tag. Bebyggelsen skal ligge indenfor et nærmere defineret byggefelt på ca. 10x16 m, men må altså højst være 100 kvadratmeter. Overdækket terrasse og garage/carporte tæller med i de 100.
Man betaler hvert år et kontingent til Harerenden, hvori der er indeholdt bidrag til vedligeholdelse af kystsikring, veje, vand og vandledninger, og derudover er der en lille rest ejendomsskat, som betales til kommunen. Det er primært storaffald og tømning af septiktank. De fleste huse har frit vandforbrug, hvor der afregnes et fast bidrag uanset forbruget. De største og bl.a. poolhuse betaler et større bidrag på baggrund af et forventet større forbrug.

Dette lille gule hus har et fint havkig/havudsigt. Det er af ældre dato og er ikke umiddelbart i dagens standard. Det kunne dog fint shines op med noget nyt træværk her og der og et par spande maling, hvis man bare vil have et lille hyggested, hvor man kun vil være sig selv og nogle gode venner. Huset indeholder stue og køkken i åben forbindelse, badeværelse - som faktisk er i rigtig fin stand, en udsigtsstue og 2 soverum.
Skulle man ønske at bygge nyt på grunden, så er der som omtalt mulighed for at bygge et hus på op til 100 kvadratmeter i op til 5 meters højde, dvs 1 etage evt. med hems. Og prisen for huset er næsten svarende til priser på tilsvarende byggegrunde.

Der findes ikke udlejningsaftale for huset. Hvis et udlejningsbureau havde fuld dispositionsret - og huset var klargjort til udlejning, så kunne man sagtens forestille sig en udlejning i størrelsesordenen 40-60.000 om året eller måske endda mere.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.