Havudsigt: Ja tak. Kystbeskyttelse: Ja tak. 2 badeværelser, spa og sauna: Ja tak. 5 soverum: Ja tak. Aktivitetsrum: ja tak.
Her her vi det hele samlet i en pakke. Det nybyggede hus indeholder bare alt, hvad man har brug for, uanset om man er en mindre familie eller 2 familier på ferie sammen. Stueetagen på 100 kvadratmeter indeholder den store udsigtsstue, 3 soverum, en hems, køkken og bad. I den 75 kvadratmeter store kælder, som har adgang fra stueplan og udvendigt fra, findes der en stue/aktivitetsrum, 2 soverum samt et stort badeværelse med spa og sauna. Den store terrasse er i niveau med stueetagen og har stakit, som delvist er med glas, så udsigten ikke forstyrres. Den breder sig rundt på 2 sider af huset, og på de to andre sider af huset er der lagt fliser, så man har virkelig alle muligheder for at finde et sted med læ. Huset ligger i 2. række fra vandet, og langs stranden går der en cykel- og gangsti, der strækker sig næsten fra Lønstrup til Skallerup Seaside Resort.
Der er valgt materialer af bedste kvalitet i byggeriet, og byggerammerne er udnyttet til fulde.
Området Harerenden er et flot bakket område, hvor sommerhusene ligger på en fælles grund på godt 36 hektar. De ialt 240 sommerhuse på dette areal har en fælles forening, Harerenden I/S, hvor man som køber indtræder i interessentskabet. Der kan læses meget mere om dette på www.harerenden.dk. I det daglige er der ingen forskel på at have et hus på egen grund eller på en Harerendengrund. Huset her ligger på en blind stikvej, så der er stort set ingen trafik.
Harerenden finder man umiddelbart nord for Lønstrup, cirka 15 km vest for Hjørring i Nordjylland. Med E39 lige øst for byen kan man være i Aarhus på lige under 2 timer, så infrastrukturen er i orden. Der er gode oplevelser i området. Vi kan nævne Rubjerg Knude Fyr, der i 2019 blev flyttet 70 meter væk fra afgrunden under stor mediebevågenhed. Fårup Sommerland ligger en halv time sydpå og Nordsøen Oceanarium en halv times kørsel mod nord. Man kunne også nævne Ørnereservatet øst for Tversted, og så komemr der jo Skagen med museer, den Tilsandede Kirke, Råbjerg Mile, Grenen... I det hele taget er Nordjylland et oplagt mål for en familieferie.
Huset udlejes gennem Feriepartner med husnummer LN1679. Der er en dokumenteret lejeindtægt fra 2021 på 270.000.