Høhnersvej 3, 9800 Hjørring

NYHED - UNDER HANDEL!

Her befinder vi os i det attraktive kvarter - Ulvegravene - mellem Svanelunden og Bagterp Plantage. Det vil sige, at der kun er få minutters gang til byens åndehuller.

Dejlig lukket have, med hæk mod vejen og stakit mod naboerne. Der er terrasser mod øst, syd og vest, således kan solen nydes hele dagen. Der er desuden have på alle 3 sider som giver uanede muligheder. Langs indkørslen, som er belagt med herregårdssten, er der stensætninger med små skærvebelagte bede, langs nordfacaden. Her også ekstra holdeplads til bil.

Villaen er en gulstens længevilla med sort tegltag fra 2016 tagrender og nedløb i zink. Gavle og udhæng er beklædt med vedligeholdelsesfri, sort Hardie-plank. Vinduerne er i hvid træ/alu, så alt i alt er der minimalt udvendigt vedligehold.

Indvendigt er der overalt hvide gipslofter. Gulvene er i helt lys parket, dog med klinkegulve i køkken og bad. Her er gulvvarme i entre, køkken, stue og på badeværelserne. Køkkenet og badeværelser er i øvrigt nyt HTH fra 2021. Den store stue indeholder både spise- , opholds- og legeafdeling. og er i åben forbindelse med køkkenet. En del med loft til kip, hvor ovenlysvinduerne giver et fantastisk lysindfald. Der er to badeværelser i huset, begge med toilet, brus og håndvask. Det største har tillige vaskesøjle. I den ene ende af huset er der master soveværelse, med walk-in samt et kontor med gennemgang til badeværelset. I den anden ende af huset fører en fordelingsgang til to værelser, badeværelse samt husets store entre.

Garagen bruges pt. til opbevaring og porten er derfor blændet af. Her er installeret luft/luft varmepumpe. Herudover et stort redskabsrum og udhus.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.