






Udemarken 14, Skal Klit, 9800 Hjørring
NYHED – ÆGTE VESTKYSTSTEMNING MED HAVET HELT TÆT PÅ
Udemarken 14 er et klassisk og stemningsfuldt sommerhus med en helt særlig beliggenhed i Nørlev – midt i klitlandskabet og med Vesterhavet som en naturlig del af oplevelsen.
Her får man et enkelt, hyggeligt og autentisk fristed på en stor naturgrund på 2.500 m², hvor marehalm, klitter, havluft og udsigt skaber den ramme, som mange drømmer om, når de søger sommerhus ved Vestkysten.
Beliggenhed:
Sommerhuset ligger i Skal Klit/Nørlev – et attraktivt sommerhusområde ved den nordjyske vestkyst, hvor klitlandskabet, stranden og havet er de store kvaliteter.
Fra huset opleves Vesterhavet helt tæt på. Her har man klitterne omkring sig og havet i horisonten, og hvor stien mod stranden ligger lige i nærheden. Det er en beliggenhed, der giver den helt rigtige fornemmelse af at være trukket væk fra hverdagen og helt ud i naturen.
Nørlev Strand er kendt som en populær, bred og hvid sandstrand, og området byder på gode badeforhold og mulighed for både gåture, rideture og strandliv. Her er 3 min gang til Havs Nørlev og samtidig er man ikke langt fra Skallerup Seaside Resort, hvor der er aktiviteter, spisemuligheder, badeland, wellness og oplevelser for hele familien.
Grunden:
Her får man 2.500 m² stor og naturlig vestkystgrund, hvor huset ligger smukt mellem marehalm, klitgræs og grønne bevoksninger. Det giver en enkel og vedligeholdelsesvenlig ramme omkring huset, hvor man kan nyde ferielivet uden at bruge tiden på havearbejde.
På grunden er der terrassemiljø ved huset, hvor man kan sidde med kaffen, nyde solen og mærke naturen tæt på.
Boligen:
Sommerhuset rummer 41 m² og er opført i 1959 med senere om-/tilbygning i 1975. Huset har et klassisk og enkelt udtryk med sort træbeklædning, lav bygningsprofil og en stil, der passer naturligt ind i klitlandskabet.
Indretningen byder på 3 værelser og giver et godt udgangspunkt for den lille familie, parret eller køberen, der ønsker et overskueligt sommerhus tæt på havet. Her er ikke overflødige kvadratmeter – men i stedet en kompakt og hyggelig ramme om ferielivet, hvor beliggenheden og uderummet er det bærende.
De store vinduespartier mod landskabet trækker lyset og omgivelserne ind i huset, og fra opholdsrummet får man en fin kontakt til naturen udenfor. Det er et hus, hvor man kan sidde inde og stadig mærke, hvor tæt man er på havet og klitterne.
Derudover får man en garage på 32 m², hvilket er en rigtig god praktisk kvalitet. Her er plads til opbevaring af cykler, havemøbler, strandudstyr, værktøj og alt det, der hører med til et sommerhus ved Vesterhavet.
Udlejning:
Huset er ikke tilmeldt udlejning, men vil kunne indbringe mellem 50 og 60.000,- til ejer.

