Draget 2, Lønstrup, 9800 Hjørring

NYHED - SOLGT!

Lønstrup ligger på Nordjyllands vestkyst, omkring 15 km vest for Hjørring. Tager man motorvejen, kan man være fremme i Aarhus på omkring to timer. Det gør Lønstrup tilgængelig for sommerhusejere fra næsten hele Danmark - og det benytter mange sig faktisk af.

Byen er langstrakt og med smalle veje, hvor tempoet ofte kun er lige over normalt gangtempo - også for bilerne. Der er mange kunsthåndværkere, tøjbutikker, restauranter, iscaféer og stort supermarked. Og hele Nordjylland ligger åben med udflugter til mange års ferier.

Her befinder vi os i den sydlige udkant af byen, i et åbent område, hvor de fleste af husene har havkig, og det gælder også for denne ejendom. Grunden er plan men med jordvolde i skellene mod naboerne og lidt bevoksning af hyben mv. Ad stier gennem sommerhusområdet er der omkring en km til den nærmeste trappe ned til stranden, og omtrent samme afstand til centrum.

Det sortmalede sommerhus har hvide vinduer, udhæng og plasttagrender. Taget er i fibercement, som efter BBR-meddelelsen er uden asbest. Den store terrasse langs hele sydsiden af huset er indhegnet med et lavt stakit, så man har både læ og sol.

Indvendigt er der lyst og lækkert med brunlige laminatgulve og vægge og lofter i lyst træværk eller hvidmalet. Der er ikke loft til kip - og det er med vilje, for man har udnyttet tagkonstruktionen til at lave en stor opholds- og sovehems med en fremragende havudsigt. Derfor kan man også se, at der er vinduer i stort set hele vestgavlen.

Husets centrale rum er den store stue, som er i åben forbindelse med husets køkken. Dertil er der 2 soveværelser med dobbeltseng, et værelse med 2 sovepladser i køjesenge, og så de to sovepladser på hemsen. Der er et separat toilet og så er der et stort badeværelse, med toilet, bruser, spa, sauna, vaskemaskine og tørretumbler.

Ejendommen udejes gennem Sol og Strand med husnummer 11-0406. Ved fuld udlejning er der et indtjeningspotentiale i omegnen af 100-120.000 om året.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.