Østersøvej 38, Lønstrup, 9800 Hjørring

Velholdt sommerhus tæt på Lønstrup og havet. Roligt kvarter på blind vej.

Beliggenhed:
Langs Nordjyllands vestkyst er der meget få byer, der ligger helt ud til kysten. En af dem er Lønstrup, der ligger omkring 15 km vest for Hjørring. Her er gode restauranter, dagligvarebutik, tøjbutikker, smykkekunstnere, keramikere og forskellig brugskunst. De smalle gader holder tempoet nede, og på en lun sommerdag er der et mylder af mennesker, der vandrer gennem byen med et indkøbsnet i den ene hånd og en is i den anden. Der er omkring 550 fastboende i byen, og mange sommerhusejere og -lejere benytter de mange sommerhuse rundt om centrum uanset, om det er højsæson eller lavsæson.

Lidt syd for byen ligger Rubjerg Knude, der i 2019 blev flyttet 70 meter væk fra skrænten. Af andre attraktioner i området kan nævnes Fårup Sommerland, Nordsøen Oceanarium, Tornby Gamle Købmandsgård, Fun Park, Tversted-Søerne, Ørnereservatet og Skagen.

Grunden:
Grunden her er plan og afgrænset med forskellig vegetation i skel. Derudover er grunden græsbevokset, hvor der er god plads til boldspil eller badminton + opsat gyngestativ og  sandkasse.  
 
Boligen:
Det gråmalede træhus har hvide udhæng og vinduesrammer. Der er nyt liste tagpap og ejendommen er helårsisoleret. 

Indvendigt er vægge og lofter i hvidludet rustik og de store vinduespartier giver et godt lysindfald. Der er lofter til kip. Der er faste tæpper i stue og de fire soverum. I køkkenet er der viny. Der er i alt otte sengepladser.

På badeværelset er der installeret en vaskemaskine. Der er hvide fliser på gulv og på væggene i bruse nichen.  Derudover er der en sauna. 

Der er installeret brændeovn og der er en overdækket terrasse. 

Udlejning:
Der er et udlejningspotentiale på ca. kr. 100.000,00.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.