Østersøvej 19, Lønstrup, 9800 Hjørring

Lækkert hus i rolige omgivelser - stort hus med 4 soverum, pool, spa og sauna.

Vi befinder os i Lønstrup, som er en by med omkring 600 fastboende og store sommerhusområder rundt om byen. Der er ca. 15 km til Hjørring, hvor man rammer E39 øst for byen, og så kan man faktisk nå til Aarhus på omkring 2 timer. Der er stort supermarked i byen, og med butikker af enhver art, kunsthåndværkere og restauranter med alt fra franske hotdogs til Michelinkvalitet, så er der noget for enhver i byen. Et par km fra centrum står Rubjerg Knude Fyr stolt på sin nye plads, efter det i 2019 blev flyttet 70 meter væk fra skrænten - og derudover ligger hele Nordjylland åben med oplevelser for enhver alder og interesse.

Grunden har en indkørsel med granitskærver, en stor græsplæne og en del høje træer i skel. I et hjørne er der lavet en lille lavning med bålplads, og der er god plads til at spille kroket eller kongespil. Den store træterrasse mod sydvest har god læ fra næsten alle sider, og den lille morgenterrasse mod øst er alletiders til morgenkaffen.

Det skønne fritidshus har sortmalet, lodret beklædning, hvide vinduer og døre, hvidt udhæng og underdæk, tag i fibercement og hvide plasttagrender. Når man kommer ind ad indkørslen kan man se, at huset lukker af for indkig, hvorfor man også er helt sig selv i haven. Der er store vinduespartier mod haven fra stue og poolrum, og begge steder er der naturligvis direkte udgang til terrassen og de to overdækkede områder, hvor der udover læ også er ly for aftenduggen - der kan man sidde længe efter solnedgang og nyde husets aftenbelysning. Huset er bygget i en vinkel, hvor den ene fløj indeholder wellness-afdelingen, og den anden fløj beboelsesafdelingen med 4 soverum, en stor opholds- og spisestue i åben forbindelse med køkkenet, et toilet og en hems til leg og ophold. Køkkenet har i øvrigt helt nye hvidevarer, så det er nemt at gå til.
Wellness-fløjen har et flot, højloftet poolrum med direkte udgang til terrasse og have. Her finder man den 20 kvadratmeter store pool samt en dejlig 2-personers spa. Badeværelset umiddelbart op ad poolrummet har brus, toilet og adgang til saunaen.

Huset opvarmes med en varmepumpe, der suppleres med elradiatorer på værelserne og den fine Morsø-ovn i stuen.

Huset udlejes delvist gennem Sol & Strand, delvist privat og der er en gennemsnitlig årlig udlejning på omkring 225.000

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.