Tannisbugtvej 105, Tversted, 9881 Bindslev

Villa eller fritidshus med egen bunker !

Tversted er en dejlig sommerby på Nordjyllands nordkyst ved Tannisbugten. Der er mange helårshuse i byen, og da bopælspligten er ophævet i hele byen, kan man selv bestemme, om man vil have huset som sommerhus eller bo her fast.
Der er masser af oplevelser i omegnen, som er interessante både for fastboende og turister, og der er oplevelser til mange ferier. Fastboende vil opleve en afslappet feriestemning om sommeren med mange turister, der opsøger et af de fine ishuse langs strandvejen og som netop nu igen kan få "Danmarks Bedste Guf" på vaflen i det nyeste ishus. Det serveres med is fra Vebbestrup Mejeri. Det er værd at nævne, at der kun er 3-4 minutters gang til stranden

Grunden er overkommelig med sine 770 kvadratmeter. Der er store flisearealer og bag huset er der som en kuriositet adgang til en gammel bunker. Den deles med "bagboen", og er bygget så solidt, at det er næsten håbløst arbejde at fjerne den. Til gengæld kan det blive en fin vinkælder eller oplagsrum, hvis det ønskes.

Villaen er i 2 etager, grundmuret og med rødt, glaseret tegltag og zinktagrender. Den fremstår i en fin lysegrå farve med hvide murgesimser og vinduesindfatninger.
Indendørs er villaen gennemrenoveret indenfor de seneste år, og alt fremstår knivskarpt med store, moderne gulvfliser, hvide vægge og lofter, enkel møblering med stil, stort soveværelse i stueetagen med direkte adgang til badeværelset, et lille værelse nedenunder og 2 store værelser samt toilet ovenpå.

Huset udlejes gennem Feriepartner Tversted med husnummer TV1526. Ved fuld udlejning vil der være et indtjeningspotentiale i omegnen af 100-110.000

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.