Havtornvej 3, Tversted, 9881 Bindslev

Hyggebo i roligt kvarter nær vandet - 500 meter ad stien gennem klitheden

Vi befinder os i Tversted, en dejlig badeby på Nordjyllands nordvendte kyst ud mod Tannisbugten. Tversted har en afslappet stemning og et næsten endnu mere afslappet tempo. Der er en mangfoldighed af vandre- og cykelstier i plantagerne både øst og vest for byen, og oplandet byder på mange og forskelligartede oplevelser. Der er også gode restauranter i byen, og naturligvis ligger resten af Nordjylland bare og venter på at få besøg. Her ligger du helt optimalt i forhold til vand, strand og mægtige isvafler.

Vi er på en adresse, der ligger ret tæt ved vandet. Der er omkring 500 meter ned til stranden ad stier igennem klitheden, og cirka lige så langt ind til byen. Grunden er let kuperet og vedligeholdelsesfri. Den er bevokset med græs og til dels marehalm. Der kunne saglens slås græs, så man fik plads til boldspil mv. Området er lukket for gennemkørende trafik.

Huset er orienteret nord-syd og har terrasser de rigtige steder. En med morgensol og en større med sol hele dagen - lige til solnedgang. Alle rum i huset har lofter til kip, hvilket giver en luftig rumfornemmelse. Den store stue med åben adgang til køkkenet er husets centrale rum. En fordelingsgang giver adgang til husets badeværelse og to af husets soverum. Det tredje soverum har adgang udefra via den delvist overdækkede vestterrasse.

Huset udlejes ikke. Med fuld dispositionsret for et udlejningsbureau, ligger der en mulig indtjening på omkring 60-80.000 om året.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.