Havgårdsvej 9, Lønstrup, 9800 Hjørring

Centralt beliggende villa

Vi befinder os i Lønstrup, en lille by med omkring 600 fastboende, stort supermarked og bager, og i øvrigt caféer, kunsthåndværkere og butikker af næsten enhver smag. Der er en hel del arbejdspladser, hvis man ønsker at bo og arbejde samme sted. Byen har et dejligt sammenhold med fællesspisning cirka en gang om måneden, vinterbaderklub og en del sociale arrangementer, bl.a. i den Blå Café.

Der er busforbindelse til Hjørring alle skoledage, og bussen kører forbi Skallerup Friskole på vejen - og i øvrigt også forbi Lundergårdskolen i Hjørrings vestligste udkant. Hjørring har ungdomsuddannelser i flere retninger, både lærer- og pædagogseminarium, sygeplejeskole og mange tekniske/håndværksuddannelser. Fra Hjørring er det enkelt at pendle med tog til Aalborg, Frederikshavn eller Hirtshals.

Grunden er plan med hæk i skellene mod naboerne og græs mod vejen. Der er enkelte solitære træer og buske - og ellers er grunden med en stor græsplæne. Der vil være god plads til at etablere en køkkenhave, hvis det ønskes.

Huset er i sin grundform en muret længevilla med cementstenstag. Den er p.t. udlejet, hvorfor vi ikke kan vise billeder fra husets interiør. Køber vil kunne opsige lejer med et års varsel, hvis huset købes som egen bolig. Lejer vil indtil videre være indstillet på at blive boende.

Ifølge BBR-meddelelsen har huset et samlet areal på 101 kvadratmeter, fordelt på 3 værelser, dvs. at huset indeholder stue, køkken, 2 værelser og et badeværelse. Desuden en entré og en baggang. Derudover er der en garage på 32 kvadratmeter, der er tilbygget i 1995

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.